Startside • Aromaterapi • Behandling af dyr • Blomstermedicin • Candida syndrom • Chakra & energisystemet • Detox • Engle & Alfer • Farvernes energi • Feng Shui • Mad er mirakel medicin • Krystaller • Praktisk magi • Psykiske redskaber • Shamanisme • Terapiformer • Urter & Naturmedicin • Vitaminer & Mineraler • Om Webwitch

Vitaminer og mineraler

Vælger du de rigtige
Hvilke har du brug for

 

 






Hvis du vil høre min mening om hvilke kosttilskud du skal tage, og hvilke firmaer jeg synes er gode - så skriv til mig ved at klikke på mit logo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvilke vitaminer og mineraler har vi brug for

 

ANTIOXIDANTER

Frie radikaler er en del af processen ved dannelsen af hormoner ud fra livsvigtige fedtsyrer, der tilføres med kosten. Frie radikaler indgår også som signalstoffer i blodkarrene og nervesystemet. Frie radikaler er altså i små, kontrollerede mængder sunde for kroppen. Men hvis kroppen bliver belastet af for mange frie radikaler, eller hvis radikalerne kommer ud af kontrol, kan det føre til en lang række skadelige reaktioner. Det kan nedbryde kroppen fra det helt basale celleniveau og dermed føre til sygdom. Frie radikaler kan ændre cellernes grundlæggende arvemateriale (DNA). Herved kan en normal celle omdannes til en kræftcelle. Frie radikaler kan også beskadige kroppens proteiner.  

Antioxidanter kontrollerer de frie radikaler og holder dem nede. Hvis kroppen har et godt antioxidantforsvar, når de frie radikaler ikke at gøre skade. Det er derfor vigtigt at få mange forskellige antioxidanter for at sikre sig et godt allround forsvar mod de frie radikaler. 

Krom er det vigtigste mineral til at opnå et stabilt blodsukker. Krom har til hovedopgave at stabiliserer blodsukkeret. Det hjælper kroppen til at lagre energi i muskelcellerne og andre celler. Fungerer dette godt i din krop, vil du generelt føle dig bedre tilpas. Du vil lettere få din krop og dit hormonsystem i balance og dermed vil din fedtforbrænding øges. Er du meget glad for søde sager, kan det være et tegn på krom mangel. 

Selen er det kraftigste antioxidant blandt mineralerne. Selen er sparsom i den nordiske kost da vores jord ikke indeholder selen. Selen er vigtig for at undgå betændelser i kroppen. Selen er også en af byggestenene i et af de aller stærkeste antioxidanter i kroppen – nemlig glutation.  

Zink kosten i Norden indeholder kun halvdelen af det daglige anbefalede behov, og det er endda ikke det optimale. Zink indgår i mere end 180 enzymprocesser, blandt andet insulin- og anden hormonproduktion samt i stofskifteprocesser. Zinkmangel kan give symptomer på for lavt blodsukker på grund af dets betydning for insulindannelsen. Zink skal altid indtages sammen med kobber, da de er antagonister (afbalancerer hinanden). 

Magnesium er et basisk mineral der modvirker forsuring i kroppen. Magnesium er sammen med krom det vigtigste mineral for at opnå et stabilt blodsukker, som giver en bedre fedtforbrænding. Cellerne bruger magnesium til dannelse af enzymer og til celledeling. Samtlige muskler har brug for magnesium for at kunne fungerer. Magnesium er vigtig for nervesystemet og det hormonelle system samt for bugspytkirtlens, leverens og tarmens funktion. Der er sammenhæng mellem magnesiummangel og opståen af astma og allergiske reaktioner. Magnesium virker her som antihistamin. Ved glutenallergi er magnesiummangel en faktor. Magnesiumudnyttelsen i organismen er afhængig af B6-vitamin. En tilsyneladende magnesiummangel kan vise sig at være B6-vitaminmangel, der bl.a. skyldes miljøgiften Hydrazin (sprøjtemiddel) som blokerer for B6-vitamin.

 

OMEGA 3     

Omega 3 tilskud sørger for at vi får nok omega 3 fedtsyre (fra laks, sild, makrel, sardiner eller som kosttilskud). Vi får en overvægt af Omega 6 fedtsyre i kosten og det menes at dette er skyld i mange sygdomme som psoriasis, migræne, PMS, ledegigt og hjerte- karsygdomme.  

Kosten vi får i Norden indeholder mange omega 6 fedtsyre fra mættet dyrisk fedt. Dette er gunstigt i de rette mængder men ikke i de mængder vi får i dag. Forholdet mellem omega 6 og omega 3 bør optimalt være 2:1 eller 4:1. I norden i dag er forholdet i gennemsnit over 10:1. For mange mennesker er forholdet så højt som 20:1 

Omega 3 gør blodårerne mere elastiske samtidig med at blodet bliver mere letflydende. Omega 3 har også vist sig at være med til at stabilisere blodsukkeret. Fedtforbrændingen vil øges idet Omega 3 fedtsyrerne hjælper til med at frigøre fedtet du har på kroppen. Omega 3 har vist sig gunstigt mod betændelsestilstande i kroppen. Det er effektivt mod uren hud og eksem og har en gunstig effekt på migræne, da det udvideder blodårerne. På samme måde er det gunstigt for kvinder med PMS og smerter under menstruation.  

 

GLA/CLA

GLA/CLA er sammensat af to livsvigtige fedtsyre den meget fedtforbrændende CLA og GLA en fedtsyre som kroppen selv producerer, men ved overvægt og sygdom kan produktionen blive for lille. Tilskuddet hjælper kroppen til at få styr på hormonbalancen. GLA/CLA og Omega 3 forstærker virkningen af hinanden. 

CLA’s virkemåde: Øger fedtudskillelsen fra kroppens fedtdepoter uden tab af muskelmassen. Dette er både en fordel ved træning og under slankekur. Det øger energitilgangen i kroppen og er en stærk antioxidant. 

GLA’s virkemåde: Medvirker til dannelsen af et af de mest kraftfulde hormoner i vores krop nemlig eikosanoiderne, der er betændelseshæmmende. GLA hører til de livsvigtige fedtsyrer i kroppen. GLA omdannes fra linolsyre i kroppen. Men mange ting kan gøre det umuligt for kroppen at omdanne linolsyren til GLA, f.eks. en række medikamenter såsom acetylsalisylsyre, gigtpræparater, binyrebarkhormoner og betablokke forhindrer dannelsen af GLA. Derfor er det fornuftigt at tage en tilskud af kapsler med GLA.

De umættede fedtsyrer er livsvigtige og skal tilføres gennem kosten dagligt. De umættede fedtsyrer holder kolesterolet flydende i blodbanen og det udgør derfor ikke nogen risiko for helbredet og har stor betydning for kredsløbet.

Fedtstoffer og Fedtsyrer. Fedtstofferne består af fedtsyrer, henholdsvis de mættede, de enkeltumættede og de flerumættede fedtsyrer samt glycerol. I Danmark får de fleste mennesker stadig for meget mættet fedt i forhold til enkelt- og flerumættet fedt. De mættede findes fortrinsvis i dyriske produkter, og umættede fedtsyrer findes fortrinsvis i planteprodukter. Vi skal have ca. en tredjedel fra hver gruppe. De mest kendte umættede fedtsyrer er Omega 3 og Omega 6. GLA, CLA og EPA.

 

VITAMIN B COMPLEX

B-vitaminerne er en gruppe vandopløselige vitaminer, der alle har betydning for dit stofskifte. B-vitaminerne er nemlig forstadier til en række forskellige enzymer i kroppen.

Der findes 8 B-vitaminer:

v      
B1-vitamin (thiamin)
v      
B2-vitamin (riboflavin)
v      
B6-vitamin (pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin)
v      
B12-vitamin (cobalamin)
v      
biotin
v      
niacin
v      
folat (folsyre, folinsyre og folacin)
v      
pantothensyre

B1-vitamin
B1-vitamin (kaldes også thiamin) er af stor betydning for, at du kan opretholde et højt energiniveau - både fysisk og mentalt. Dette skyldes, at kroppen ikke kan omdanne kulhydrater til energi uden B1-vitamins tilstedeværelse. Især hjernen og nervesystemet har brug for B1-vitamin, da de normalt kun bruger kulhydrater som energikilde.

B2-vitamin
B2-vitamin (riboflavin) er forstadiet til vigtige enzymer, der blandt andet sørger for dannelse og nedbrydning af kulhydrat, fedtsyrer og aminosyrer.

B6-vitamin
B6-vitamin er en samlebetegnelse for stofferne pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. Vitaminet er et forstadie til enzymer, der kan omdanne aminosyrer, og derfor har B6-vitamin central betydning for kroppens proteindannelse. Derudover forebygger B6-vitamin åreforkalkning, sikrer transport af ilt i blodet og indgår i dannelsen af de signalstoffer i hjernen, der kan overføre nerveimpulser. Vitaminet deltager desuden i frigørelsen af den vigtige kulhydrat-energi under fysisk aktivitet.

B12-vitamin
Både dit stofskifte, nervesystem, blodkredsløb og opbygningen af proteiner i kroppen er afhængig af, at du spiser tilstrækkelige mængder B12-vitamin. Samtidig er det nødvendigt at spise B12-vitamin for at kunne udnytte B-vitaminet folat.

Biotin
B-vitaminet biotin er en forløber til vigtige enzymer, der omdanner kulhydrater og fedt.

Niacin
B-vitaminet niacin (nicotinsyre og nicotinamid) indgår i vigtige enzymer i det energigivende stofskifte - dvs. i omsætningen af fedt, protein og kulhydrat.

Folat
B-vitaminet folat (kaldes også folacin, folsyre, folinsyre) er vigtigt for proteindannelsen, og for at cellerne kan dele sig normalt. Derfor er det vigtigt for opbyggende processer i kroppen. Vitaminet er specielt vigtigt lige før og i begyndelsen af graviditeten, da fosteret også kræver folat til sin vækst. Folat bidrager også til forebyggelse af åreforkalkning hos både mænd og kvinder.

Pantothensyre
B-vitaminet pantothensyre er en forløber til vigtige enzymer, der omdanner kulhydrater og fedt. Mangel ses yderst sjældent, da mikroorganismerne i fordøjelsessystemet danner pantothensyre, og da en lang række forskellige fødevarer samtidig indeholder pantothensyre.

B-vitaminer optræder samlet i naturen, aldrig isoleret. De arbejder afhængigt af hinanden og i symfonisk balance som et orkester. Tager man et B-vitamin skal resten af B-vitaminerne også følge med, ellers risikerer man at skabe mangel på andre B-vitaminer. Derfor tag altid B-vitamin som en komplex. 

I dag ses udbredt mangel på B-vitamin. Det er en følge af den industrielle forarbejdning af fødevarerne (afskalning, formaling, opvarmning og konservering), forurening, udpining af landbrugsjorden ved intensiv dyrkning og sprøjtning, overforbrug af sukker, kaffe, alkohol samt medicin i form af bl.a. p-piller og antibiotika.

 

VITAMIN C

C-vitamin (ascorbinsyre) har en lang række vigtige funktioner. Bl.a. er vitaminet vigtigt for:

v      
vedligeholdelse af bindevæv
v      
bedre optagelse af aminosyrer, A-vitamin, E-vitamin, folinsyre, kalk, jern, zink, kobber

v      
sænker blodets indhold af det farlige LDL-kolesterol og hæver indholdet af det gavnlige HDL-kolesterol
v      
nervesystemet

v      
bekæmpelse af betændelse
v      
antioxidant i immunforsvaret

v      
forebyggelse af hjertekarsygdom og astma
v      
heling af sår
v      
knogleopbygning er afhængig af C-vitamin
v      
dræber karies-dannende bakterier
v      
beskytter stofskiftehormonet thyroxin mod angreb af frie radikaler

I Norden får mange for lidt C-vitamin særligt om vinteren og om foråret. Kroppen kan oplagre ca. 1,5 mg og når dette depot er brugt efter tre måneder, begynder symptomerne på mangel. Mennesket er ikke i stand til selv at danne C-vitamin. Den nyeste amerikanske forskning påviser, at det daglige minimumsbehov for C-vitamin er 200 mg (dansk anbefaling 60 mg.). I mange årtusinder har mennesker fået 200-300 mg C-vitamin om dagen. I dag får vi mindre C-vitamin end nogensinde før. 

C-vitaminer konkurrerer med sukkerstoffer (kulhydrater) om ”landingspladserne” på kropscellerne. Personer som indtager store mængder sukker i form af læskedrikke, slik, kager, chokolade, sukker i kaffen, pas, kartofler, brød og lignende, forringer C-vitamins mulighed for at binde sig til cellerne, da pladsen er optaget af sukkerstoffer. Det betyder f.eks. en større risiko for forkølelser. C-vitamin er et naturligt antihistamin og kan anvendes såvel forebyggende som ved akutte allergianfald. 

C-vitamin hjælper os til at holde den slanke linie, idet C-vitamin medvirker i syntesen af carnitin, som er vigtigt for optagelse, forbrænding og udnyttelse af fedtstoffer, heriblandt kolesterol Overvægtige mennesker, som ønsker at slanke sig har ekstra brug for C-vitaminet til forbrænding af overflødigt fedt, fordi organismen frigør harske fedtstoffer og andre ophobede giftstoffer, som øger behovet for C-vitamin og andre antioxidanter.  

VITAMIN E

E-vitamin har en blodfortyndende effekt. Dette vil gøre at blodet i din krop flyder lettere og det igen betyder at fedtforbrændingen kan blive større. E-vitamin er en kraftig antioxidant, og den er særlig god til at beskytte cellernes flerumættede fedtsyrer mod at blive nedbrudt. Dette er vigtigt da alle celler i kroppen har en cellevæg, som indeholder meget fedtsyre. Er disse fedtsyre forharsket vil det nedsætte cellens funktion i kroppen, hvilket selvsagt ikke er godt.  

Vitaminet skal optages sammen med noget fedtholdigt, da det ellers ikke bliver optaget i fordøjelsessystemet.