Marietidsel

Indholdsstoffer:
omfatter bitterstoffer, garvestoffer, kulhydrater, fed olie (højtumættede
fedtsyrer), biogen amin (livsvigtigt proteinstof) og silymarin.
Silymarin blev først opdaget i vor tid. Det består af 3 »flavandignaner«
(plantefarvestoffer), nemlig silybin, silydianin og silychristin. Dette
silymarin er et udpræget leverbeskyttende stof, der først og fremmest virker
regenererende (fornyende) ved den i dag så udbredte fedtlever. Leverskader
griber desværre mere og mere om sig. Skyld i dette er vores forkerte
spisevaner, alkoholnydelse og tobaksmisbrug.
Ved sådanne skader og især ved deres forebyggelse, sætter virkningen af
marietidsel ind og giver ikke alene beskyttelse, men hjælper også med til at
helbrede uden, heller ikke ved høje doseringer, at være skadelig.
Denne leverbeskyttende virkning blev entydigt påvist i dyreeksperimenter.
Skadelige stoffer for leveren - f.eks. tetraklorkulstof, der fører til
alvorlige necroser i leverparenkymet - blev standset. Stærkest blev dette
påvist ved de alvorligste levergifte alfa-amanitin og falloidin fra
knoldbladssvampen. Det lykkedes at reducere forsøgsdyrenes dødelighedsrate
betydeligt. Samtidig blev det konstateret, at silymarin er helbredende over
for de overordentlig alvorlige leverskader, der fremkaldes af falloidin. I
dag anvender man silybinin (udvundet af silymarin) til at beskytte mennesker
mod disse alvorlige forgiftninger. Jo før behandlingen sættes ind, desto
bedre er resultaterne.
Af alt dette kan man let udlede, at marietidsel er en livsvigtig faktor for
lever og galdeblære.