Ingefær
Ved
fordøjelsesbesvær og lever- og galdelidelser. Pulveriseret
ingefær har antiemetisk effekt og anvendes til forebyggelse af
transportsyge.
Ingefær er
en flerårig, meterhøj tropisk urt. Ingefær kendes ikke vildtvoksende, den
har siden oldtiden været dyrket i Indien og Kina, og i dag dyrkes den i de
fleste tropiske lande. Handelsvaren, der kan være helt eller delvis
skrællet, kommer fra Kina (80%), Vestafrika og Sydøstasien.
Indholdsstoffer:
Jordstænglerne indeholder bittert smagende stoffer, gingeroler og shogaoler,
og æterisk olie. Sammensætningen af den æteriske olie og af gingerolerne og
shogaolerne varierer alt efter den geografiske oprindelse.
Hvordan virker ingefær
på gigt?
Forskere i Odense har vist, at ingefær hæmmer et enzym, der sætter gang i
produktionen af prostaglandiner. Muligvis hæmmer ingefær også dannelsen af
andre stoffer i organismen, som sammen med prostaglandinerne er skyld i
mange former for gigt. Man mener, at denne dobbeltvirkning er forklaringen
på, at gigtpatienter oplever en forbedring af deres tilstand.
Laboratorieforsøg har vist, at ingefær har den samme virkning på celler og
særligt de processer, der foregår i cellerne, som gigtmedicin har. En dansk
fabrikant af piller med ingefærekstrakt (sælges under handelsnavnet
Zingiberin) har sponsoreret en videnskabelig undersøgelse for at belyse
ingefærs virkning ved slidgigt. Resultaterne af denne undersøgelse har
indtil videre kun været offentliggjort i forbindelse med en kongres.
Konklusionen på undersøgelserne er dog ret entydig, nemlig at ingefær har en
smertelindrende effekt på patienter med slidgigt, og at behovet for egentlig
gigtmedicin kan reduceres, når der samtidig gives ingefær. Den eneste
bivirkning er kvalme, som enkelte patienter klager over.