Hvidløg
Ved
forebyggelse eller behandling af lettere forhøjet indhold af kolesterol og
fedtstoffet triglycerid i blodet.
Hvidløg
tilhører liljefamilien og stammer oprindeligt fra Sibirien hvorfra det har
bredt sig til hele verden. Hvidløg er en flerårig 30-80 cm høj urt. Hvidløg
er en kulturplante, der dyrkes mange steder i verden, de største producenter
er Kina, Indien, Thailand, Ægypten og Spanien.
Indholdsstoffer:
De friske løg, der er lugtløse, indeholder en række svovlforbindelser,
hvoraf den vigtigste er alliin.
Hvordan
virker det?:
Frisk
hvidløg indeholder bl.a. det aktive stof alliin og enzymet alliinase. De to
stoffer kommer først i kontakt med hinanden når løbet dele, knuses eller
tygges. Der dannes så et kraftigt duftende stof allicin, som hurtigt
nedbrydes til andre stoffer. Det er formentlig bland disse stoffer, at de
medicinske virkninger findes. Stofferne består bland andet af
svovlforbindelse, som er med til at give hvidløget den karakteristiske lugt.
Indholdet
af de aktive stoffer i friske hvidløg varierer meget. Det kan derfor være
svært at få nøjagtig samme dosis hver dag, hvis du spiser friske hvidløg.
Som
lægeplante har hvidløg været brugt i mere end 4000 år til behandling af
infektionssygdomme. Pulveriseret tørret hvidløg og forskellige typer
ekstrakter anvendes i dag til forebyggelse og behandling af lettere forhøjet
indhold af kolesterol og triglycerider i blodet.