 |
|
|
Urter & Naturmedicin
|
Ginkgo Biloba
Ginkgo Biloba er hjemmehørende i Kina og Japan, hvor det 30 - 40 meter høje træ har en religiøs betydning som tempeltræ. Træet menes at være det ældste nulevende træ på jorden. Det blev i slutningen af 1600-tallet opdaget af naturforskeren Engelbert Kaempfer, der var ansat i det Hollandsk-Ostindiske kompagni. Ginkgo-træet har ingen nære slægtninge blandt nulevende planter, det hører til de nøgenfrøede som gran og fyr. Træet kan nå en højde på 30-35 meter og en stammeomkreds på ca 10 meter. Bladene har en karakteristisk vifteform og får meget smukke gule høstfarver. Ginkgo-træet er meget modstandsdygtigt overfor sygdomme og luftforurening og er derfor blevet meget populært i haver og parker. Indholdsstoffer: forskellige flavonoidforbindelser samt terpenoider. Begge stofgrupper bidrager på forskellig måde til den samlede effekt. Hvordan virker det?: Undersøgelser tyder på, at ekstrakt af ginkgo biloba-bladene sandsynligvis udvider blodkarrene, så blodet blandt andet bedre kan nå ud til hjernens celler. Samtidig nedsættes blodets træghed, så blodet flyder lettere gennem blodkarrene. Den øgede blodgennemstrømning, gør at hjernecellerne kan få mere ilt og næring. Man har længe været klar over, at udtrækket af plantens blade har en karudvidende og gennemblødningsstigende virkning især i de dybere liggende mellemstore og små arterier. Hyppigt indtræder der også en tydelig smertestillende virkning. Den nyeste forskning har især fokuseret på Ginkgo Biloba betydning for en forbedring af de såkaldte intellektuelle (hjernemæssige) funktioner. Ginkgo har vist sig at have en yderst gavnlig effekt på de symptomer, der opstår som følge af aldersbetinget nedsat blodgennemstrømning i hjernen; det er symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, svimmelhed, øresusen, træthed og hovedpine - ikke mindst hos ældre mennesker. Det har også vist en virkning på nedsat blodgennemstrømning i hænder og ben, hvilket resulterer i kolde hænder og fødder, og eventuelt i gangudløste smerter i benene som følge af det dårlige blodomløb, den tilstand, der kaldes claudicatio intermittens (vindueskiggersyge).
|
