Echinacea
Ved
lettere forkølelsessymptomer og immunforsvarsstimulerende
Purpur-solhat er en flerårig plante der bliver indtil 180 cm høj.
Purpur-solhat stammer fra Nordamerika, hvor indianerne bl.a. knuste planten
mellem sten og anvendte plantemassen som forbinding på sår. Den dyrkes i dag
flere steder i Europa bl.a. Tyskland og Holland.
Indholdsstoffer:
Indholdsstofferne er en kompliceret blanding af polysakkarider, phenoliske
stoffer, alkylamider, æterisk olie m.m.
Echinacea fås i mange varianter, som
frysetørret, i alkoholekstrakt, som te, kapsler, tabletter, tinktur, udtræk,
creme og salve. Alkohol nedbryder visse dele af plantens virksomme
bestanddele, hvorfor det frysetørrede eller det alkoholfri udtræk anbefales.
Echinacea er gavnlig for immunsystem, lymfesystem og hævede kirtler. I det
hele taget til alle typer af infektioner eller betændelser, hvor
immunforsvaret trænger til hjælp for at fjerne problemet.
Echinacea arter virker også lokalt i mavetarmkanalen ved akutte og kroniske
sygdomme bl.a. ved at hæmme bakterier, der kan forårsage mavesår.
Akutte og kroniske luftvejsinfektioner med katar. Hæmmer blærebetændelse og
prostatabetændelse. På grund af den blodrensende effekt er Echinacea virksom
ved filipenser, psoriasis, eksem, bylder og svampeinfektioner.