Rolfing®
Rolfing Structural
Integration er et system, der har til formål at udvikle og forbedre kroppens
fysiske struktur. Systemet bygger på den viden som doktor i biokemi Ida P.
Rolf (1896-1979) gennem 40 års forskning og praktisk arbejde med mennesker
fik om kroppens største organ - bindevævet.
Rolfere®
er uddannet på The Rolf Institute, som blev grundlagt i 1971 i Boulder
Colorado, USA. Uddannelsen varer 1-3 år og giver de studerende et omfattende
kendskab til anatomi, fysiologi, embryologi, kinesiologi og normal motorisk
udvikling.
Din krop afspejler til
enhver tid din personlige historie, dit livs hændelser på godt og ondt har
formet din kropsstruktur og din holdning, og dermed også dit forhold til
tyngdekraften.
Ideelt set har mennesket en
afspændt og opret holdning, som tillader den samlede kropsstruktur at fungere
i harmoni med tyngdekraften. Men de fleste mennesker er ude af balance på
grund af fysiske belastninger og/eller psykiske traumer og stress. Herved
hæmmes bevægelsesfriheden, og kroppen bruger uhensigtsmæssig meget energi på
at holde sig oprejst, bevæge sig, trække vejret - at fungere .....
En velafbalanceret krop
udnytter tyngdekraften som redskab til at formidle længde, lethed og frihed i
kroppen.
Bindevævet omgiver og
forbinder alle kroppens strukturer - knogler, muskler, nerver, blod og
lymfekar og indre organer.
Hvis du forstiller dig en
halv grapefrugt som du tager "kødet" ud af. De mellemrum der er tilbage,
svarer til bindevævet, adskilte og alligevel forbundne. Det vil sige at
bindevævet, er den struktur der former og ernærer kroppens enkelte dele og
danner dens indre sammenhæng.
Hvis F.eks. højre fod
forvrides, vil kroppen instinktivt beskytte den. Venstre fod må så bære
forholdsvis mere vægt, hvilket medfører at vægtfordelingen og muskelarbejdet
ændres fra fod til knæ, til bækken og videre op. Når højre fod igen er rask,
har kroppen måske vænnet sig til dette bevægelsesmønster, som nu ikke længere
er en beskyttelse, men en "dårlig vane" og kroppen er i kronisk ubalance.
Rolfing® har til formål at genoprette
denne balance, gennem en strukturel integration af kroppens dele.
Rolferen®
anvender hænder, knoer, albuer og underarme til at bearbejde bindevævet
og dermed skabe bedre og mere hensigtsmæssige bevægelsesmønstre. Et Rolfing
forløb omfatter normalt 10-12 sessioner af ca. 1-1 1/2 times varighed med 7-14
dages interval.
De første 7 behandlinger sigter mod at fjerne
indarbejdede spændingsmønstre og holdninger, og at ændre den måde, hvorpå
kroppen forholdes til verden. Målet for de sidste tre behandlinger er at
integrere den nu frigjorte og flydende krop, og skabe nye bevægelsesmønstre
ved at påvirke de mange forskellige lag på en hensigtsmæssig måde.
Effekterne af Rolfing®
er en bedre kropsholdning, større bevægelighed, et forbedret
åndedræt, forøget energi og færre spændinger. Mange fortæller at de fornemmer
en ny lethed i kroppen, og oplever nattesøvnen som dybere og med større
drømmeaktivitet.
Rolferen®
arbejder ikke kun med bindevæv, de arbejder også med åndedrætssystemet,
indre opmærksomhed og andre kropssignaler. Kroppen lærer gradvist de nye
bevægelsesmønstre og gennem den kombination af massagetryk og synkroniserede
"svar" fra kroppen, skabes forbindelse mellem organismens indre og ydre væv.
Hver enkelt Rolfing-session
tager udgangspunkt i den foregående og resultaterne bygges gradvist op.
Processen genopbygger den naturlige balance mellem kroppens enkelte "blokke"