Gudinde
kulturen
Gudindens genopståen synes at hænge sammen med kvindernes frigørelse. Det
karakteristiske ved Gudinde bevægelsen er anerkendelsen af det kvindelige
aspekt af det guddommelige som ligeværdig med det mandlige aspekt. En
anerkendelse af at det guddommelige eksisterer i hver enkelt person og
respekt for jorden som et symbol på ”Moder jord”, en anerkendelse af livets
cyklus og dets årstider, brug af ritualer og symboler, bøn og meditation i
dagligdagen.
I hedensk tro er Gudinden selve essensen og den centrale
figur i dyrkelsen af troen. Hun er den store moder, der repræsenterer
frugtbarheden der frembringer alt liv. Som Moder Jord er hun den levende
biosfære af både planeten og elementernes kraft, hun har rollen som både
skaber og nedbryder, hun besidder magiske evner og er følsom, har intuition
og telepatiske evner.
Gudinde tilbedelsen går til bage til palæolitisk tid. Mange
antropologer mener at menneskets første gud eller guder var kvindelige.
Dette stemmer overens med de ældgamle skabelsesmyter, om at verden opstod
gennem selv befrugtning. Gudinden mentes at have skabt universet alene.
Ud fra denne tro opstod jordbrugs religionerne. Man troede
at guderne kun kunne trives ved den velsignelse og visdom som Gudinden udgød
over dem. Udgravninger antyder at alle antikke kulturer og stammer var
matriarkalske. På trods af dette er der intet der antyder at disse kulturer
anså det kvindelige aspekt som værende det mandlige overlegent, generelt
blev begge dele tilbedt som to dele af en helhed. Dette illustreres ved det
hellige bryllup mellem himmel faderen og moder jord i mange samfund.
Gennem tusinde års historie har Gudinden antaget mange
aspekter. Hun er blevet set som skaber, jomfru, moder, ødelægger, kriger,
jæger, hustru, kunstner, jurist, healer og troldkvinde. Hendes roller og
evner forøgedes i takt med udviklingen i den kultur der tilbad hende.
Gennem tiderne har Gudinden antaget tusinde navne og
tusinde ansigter, men hun har næsten altid repræsenteret naturen, hun
forbindes med både sol og måne, med jord og himmel. Gudinde tilbedelsen i
alle former er en natur religion, dem der tilbeder Gudinden tilbeder eller
tager sig også af naturen.
Den kristne kirke, i særdeleshed den romersk katolske
kirke, har kæmpet hårdt for at undertrykke og fjerne alle Gudinde
tilbedelser. Gudinden blev i lighed med alle hedenske guder erklæret onde.
Selvom kirken forsøgte at fjerne Gudinden fra tilbedelse af gud, lykkedes
det aldrig helt. Under et kirkemøde i Ephesus i år 432, kom det til optøjer
da byens befolkning krævede at få Gudinden geninstalleret i religionen. Den
førende kandidat var Maria – jomfru og Kristus moder. Biskopperne gik med
til at tillade at Maria blev kaldt Guds moder, men forbød at hun blev kaldt
Moder gudinden eller Gudinden.
Så
Gudinden har aldrig helt forladt os, hun har blot antaget en anden
skikkelse.