Dioptas
Dioptas giver dig mulighed for at
slippe tankerne for en stund og i stedet mærke dine følelser fuldt ud. For
dig der er meget ” i hovedet” leder den tankemylder, stres og virvar væk fra
hovedet og sender bevidstheden ned i kroppen, i følelserne. Når vi er for
meget i hovedet, giver det ofte spændinger i skuldre, nakke og hoved, det
kan dioptasen afhjælpe.
Dioptas giver hjerterum og forståelse for andre.
Dioptasen renser alle dine chakras på sin vej gennem kroppen og dermed også
dine bevidsthedslag. Derfor virker den forfriskende og vitaliserende. Sov
med den en nat, og du vil opleve en helt anden form for hvile.
Kan bruges ved spændingshovedpine og migræne. Den har en effektiv virkning
på hovedpiner, som skyldes nervøs anspændthed, hvis man spænder i
nakke-skulder området, fordi man har problemer der tårner sig op.
Arbejder godt sammen med Herkimer diamant, som forstærker dens virkning.

Dolomit
Dolomit styrker de feminine kvaliteter, og
hjælper dig med at fokusere dine ønsker og tanker. Du lærer at fokusere dine
tanker og koncentrere dig om dit projekt.
Til børn eller voksne med koncentrationsvanskeligheder er den ideel gerne
kombineret med grøn calcit.
Arbejder du med noget som står dit hjerte nært, eller har du behov for at få
tankerne ned i hjertet, så du kan mærke dine egne behov og grænser, så bær
en dolomit over hjertet.
Ved bearbejdning af sorg fastholder den dig ved det væsentlige og lærer dig
at håndtere din sorg på en så konstruktiv måde som muligt. Dolomit får dig
ned på jorden, den styrker din jordforbindelse. Du bliver mere opmærksom på
at kroppen er et redskab, som styres af dine tanker og følelser. Det
bevirker at du bliver mere opmærksom på at behandle din krop godt med sund
kost, motion og positive tanker.
Dolomit er god som en forfriskende, åbnende og helsebringende essens om
morgenen.
Fysisk: anbefales den ved vokseværk og hjælper brud med at vokse
rigtigt sammen. Mod hyperaktivitet som følge af allergi, underlivsproblemer,
cyster, celleforandringer mm. Sammen med karneol god mod hormonale
ubalancer.
Dolomit er god ved alle spændingstilstande og smerter på bagsiden af
kroppen, den virker afslappende og lindrende på muskulaturen i ryggen og på
problemer med og omkring rygsøjlen.

Dumortierit
Dumortierit er at finde sin egen
autoritet, giver karisma og mod til at føle og sætte grænser.
Dens energi er mere aggressiv og udadrettet og handlings- og
resultatorienteret. I en tid hvor mænd skal tilegne sig feminine energier og
kvaliteter, og hvor kvinder skal integreres i erhvervslivet i mere maskuline
roller, er en ideel. Lær at blive din egen chef og få integreret den
autoritære udstråling.
Dumortieritten er en sten der går det muligt for dig at sætte dine grænser
markant. Du får mulighed for at afgrænse dit territorium. Du giver plads til
andre samtidig med at du tør stå ved dine egne tanker og ideer.
Hvis du gemmer dig i flokken og hader den rolle, så var det måske en ide at
så nærmere på dumortieritten. Den er velegnet til personer som tvivler på
deres eget værd og evne til at ”slå igennem”. Den kan også være god hvis man
mangler evnen til at prioritere, hvis der skal vælges mellem flere
muligheder. Dumortierit er en problemløser
Dumortierit er en god kommunikationssten. Den hjælper dig til at kommunikere
lettere og mere glidende, og er derfor en god støtte i situation hvis du
bliver nervøs, når du skal tale for en forsamling eller med andre mennesker.
Fysisk: Løsner spændinger og myoser. Ved hårdnakkede spændinger er
den ideel i massageolie

Flint - Bornholmsk
Flint er et billede på
urkraftens kilde, erkendelsen af at alt kommer fra os selv. Flint healer på
basale følelser som frygt og angst. Den giver forbindelse til ”urkraftens
kilde” og virker derfor opmuntrende og beroligende. Hvad Bach’s
nødhjælpsdråber er fra planteriget, er flint fra mineralriget.
Giver trøst i nøden og stimulerer vores fighterånd. Den hjælper dig til at
finde styrke og balance i dig selv.
Fysisk: Flint er generelt styrkende og kan bruges som alment
helsefremmende i drikke-essens. Muskler, led og sener er dens speciale, den
er ideel til massage. Kan bruges som supplement i behandling af idrætsskader
sammen med grøn calcit og magnetit er den uvurderlig.
På Møn findes sort flint, på Stevns klint grå flint og på Bornholm grøn
flint.

Flourit - Blå
Blå Fluorit bringer ro og overblik. Hjælper
dig med at formidle dine budskaber på en klar, direkte og kærlig måde.
Blå fluorit er en sten, der styrker koncentrationen. Den er meget stærk i
sin energi og fantastisk samlende. Brug den når du energimæssigt er ”nede”
eller når du har brug for at få et spark til at komme ud af ”starthullerne”
og komme videre.
Blå fluorit løfter energien i krop og sind, så du mærker fornyet energi,
samling, overblik og balance. Prøv at sove med den efter en anstrengende da,
du vil føle dig som et nyt menneske, frisk, rolig, samlet og udhvilet – en
dejlig sovesten.
Stimulerer din hukommelse og modvirker koncentrationsvanskeligheder.
Fysisk: God ved øjne-, øre- og halsbetændelse. Er generelt
stimulerende, opkvikkende og meget samlende.

Flourit - Lavendel
Lavendel Fluorit er både mentalt og
følelsesmæssigt relateret, den repræsenterer både top og bund.
Dens energi handler om afklaring og åndelig udvikling, idet den lader dig se
hvad der er det mest rigtige at gøre – rent åndeligt set – lige nu. Den
søger hele tiden at lede dig den rette vej i din udvikling, ved at vise dig
den mest hensigtsmæssige måde at gribe tingene an på.
Lavendelfluorit giver dig mental skarpsindighed og afklarethed, hvilket gør
den egnet i situationer hvor alt ”roder”.
Brugt ved meditation vil lavendelfluorit afstresse dig og give dig ro, til
at sætte dig i forbindelse med åndelige impulser, og vil hjælpe til
afklaring af de spørgsmål der ligger dig på sinde lige nu.
Lavendelfluorit til styrker dig i dit spirituelle og personlige arbejde.
Fysisk: vil lavendelfluorit virke afstressende, beroligende og
blødgørende på spændte muskler. Brug den ved hovedpine og indre uro.

Flourit
Fluorit (hvid, grøn, lilla, blå blanding)
hjælper med at fokusere, præcisere og koncentrere. Fluorit er god mod
forvirring, den samler tankerne så vi igen kan få det nødvendige overblik.
Hjælper med at føre dine inderste ønsker ud i livet, da den gør dig i stand
til at komme i kontakt med dine inderste ønsker.
Styrker dine psykiske evner. Fluorit er en kreativitetssten der anbefales
til meditation. God mod modløshed og splittelse.
Fysisk: skaber den fri gennemstrømning af energi i hele kroppen.
Girasolekvarts
(Solsikkekvarts)
Girasolekvarts (Solsikkekvarts) står for optimisme, åbenhed og glæde, den
fremmer positive tanker og er ideel til affirmationer. Som solsikken vender
den sindet mod lyset. Girasolekvartsen er en af de sten ”der redder”, du
bringes nærmere lyset i dig selv.
Den forstærker lysets kraft i alle sten.
Girasolkvarts kunne kaldes for en ”karmasten” (karma er den universelle lov
om årsag og virkning). Dens energi virker både mentalt og åndeligt, idet den
arbejder på at finde lyset i os selv, den arbejder på vore tanker og på vor
åndelige bevidsthed. Den åbner dig for en mere åndelig tankegang og vender
dit blik mod lyset.
Girasolkvarts gør dig opmærksom på at det du sender ud, er det du vil
modtage. Det du har din opmærksomhed på, er det du sender energi til og
dermed også det du tiltrækker. Den får dig til at se, at det du oplever, er
det du selv har skabt.
Dens energi nærmest svøber sig omkring dig. Brug den over et område som du
føler har brug for dens energi. Fornem hvordan dens energi er som en spiral
der starter ved dine fødder og arbejder sig op og rundt om kroppen i urets
retning. Lad spiralen fortsætte til ca. 30 cm over din isse og lad den hvile
der et øjeblik inden den langsomt fortager sig.
Girasolkvarts er en vidunderlig sten, hvis energi du kan bruge, når du er
ked af det og har lyst til at give på, når du trænger til at vende blikket
væk fra det der bekymre dig og i stedet se lyset i dig selv. Girasolkvarts
er meget opløftende.
Fysisk: ved en begyndende influenza placeres den over thymus
(brislen) nær hjertet. Den stimulerer immunsystemet og kan derfor bruges ved
svækkelsestilstande.
Granat rød
Granat øger vor produktivitet, kreativitet, viljefasthed, styrke, stolthed
og succes. Lærer os den positive betydning af at være magtfuld. Giver
robusthed.
Rød granat kan øve stor indflydelse på seksualiteten. Den rummer Skorpionens
intense lidenskab, der veksler mellem kærlighed og had. Ved impotens og
sterilitet kan den bruges på både rod-, hara- og hjertecenter. Alle
seksuelle ubalancers årsag skal søges i hjertet. Skal seksualiteten
integreres, må hjertet være med.
Granaten rydder op og bringer alle tidligere fortrængninger op til
overfladen, så der kan renses ud. Den skal lære dig at se lyset i mørket. Du
skal helt ned på bunden for at forstå, at lyset findes overalt og derefter
kommer robustheden og styrken. Den konfronterer os også med vore
seksualitet.
Granaten er Skorpionens sten, den repræsenterer død og genfødsel,
regeneration, seksualitet, mystik og det der er skjult for vore fysiske
sanser. Den viser dig godt og ondt i dit indre, Gud og djævlen, lys og
mørke, ved at åbne sig for den røde granats energi, vil du lære at se bag om
tingene
Rød granat er en effektiv selvudviklingssten, og tør du arbejde med dens
energi, kan du nå meget langt. Du kan få forløst en masse gamle mønstre og
derefter kommer styrken til fremover at handle og tænke klart og
velovervejet.
Fysisk: god ved menstruationssmerter og ved impotens og sterilitet.