Lapis
Lazuli
Lapis
Lazuli giver styrker og klarhed, den forøger koncentrationen og din evne til
at være tålmodig. Stimulerer kontakten til din intuition, din egen indre
stemme, dit spirituelle jeg. Du vil føle dyb kontakt med dig selv og med
det, der foregår omkring dig. Den giver åndelig indsigt og kraft.
Lapis lazuli ligner en klar stjernehimmel med sine fine små stykker svovlkis
der sidder og glimter i stenen.
Den blå farve arbejder på hals- og pandechakra, og de små guldstykker i den,
giver forbindelse til kronechakraet. Hvis du ligger lapisen over dit
pandechakra fremmer det astrale rejser, visualisering og din forståelse for
åndelige fænomener. Lægger du den over kronechakraet, vil en varme med det
samme begynde at brede sig ud herfra og ned gennem kroppen. Det er godt at
mediterer med en lapis på kronechakra.
Lapis lazuli forøger sensitivitet, koncentration og klarhed. Den forstærker
de følelser og egenskaber, der er fremtrædende i dit sind netop nu. Er din
energi positiv og fremadrettet, vil denne sten sætte dig i stand til at føre
dine inderste tanker og ønsker ud i livet. Er din energi negativ, vil den
blive forstærket og negative oplevelser bliver til virkelighed i dit liv.
Det du sender energi til vil blive en realitet, det du sender ud, vil altid
vende tilbage til dig.
Lapis lazuli er stille og stærk som nattehimlen, og tålmodighed er en af de
første ting man lærer ved at arbejde med den. Ved tålmodig brug vil lapis
lazuli genspejle, give klarhed og evne til at trænge igennem blokeringer,
stærkere end nogen anden sten. En af grundene til at vi hænger fast i gamle
mønstre, er at vi ikke er i stand til at få klarhed over dem.
Fysisk: den styrker immunsystemet og er god mod spændinger. Kan
bruges ved betændelse i hals og luftveje og ved øjenlidelser. Som essens
anbefales den mod betændelser i hals og luftveje, mod spændinger, til
styrkelse af immunsystemet samt til udrensning generelt. På grund af sin
evne til at give klarhed er den længe blevet brugt mod øjenlidelser.
Labradorit
Labradorit healer på hullet i solar plexus, fylder dig op med æterisk
energi, den giver nye ressourcer.
En labradorit er ikke noget særligt når du lige ser den, men tager du den op
i hånden og ser den i lyset fra forskellige vinkler, vil et sandt panorama
af farver spille for dine øjne. Dette er billedet af labradorittens fysiske
og psykiske karakteristika. Livet og vi selv kan være som labradoritten,
trætte og helt uden glans, men gider vi bruge tiden på at se tingene fra
andre vinkler end dem vi normalt bruger – så ser det hele straks anderledes
ud. Er du kørt træt, sidder du fast i gamle mønstre og forhold, trænger dit
liv til ny inspiration, og tør du slippe det kendte – så kunne labradorit
være noget for dig.
Labradorit er en meget energigivende sten, der giver dig dine kræfter
tilbage, når du føler dig træt og udkørt. Den hjælper dig til at hente dine
ekstra ressourcer ind.
Den stimulerer og aktiverer dine intuitive evner samtidig med at den sørger
for, at du ikke slipper jordforbindelsen.
Fysisk: kan du anvende labradorit ved stofskifte- og fordøjelsesproblemer,
ved synsforstyrrelser og mod angst. Overvægtige kan have gavn af mookait,
dolomit og labradorit..

Lavendelkvarts
Lavendelkvarts er en fløjlsblød sten, der virker som et strejf af indre ro
og forståelse, den er god når du ikke føler tillid til dine egne evner.
Lavendelkvartsen kan anvendes på livsområder, hvor du ikke har tillid til
egne evner. Du får hjælp til at ændre pessimistiske tanker og dystre
forventninger.
I parforhold vil lavendelkvarts skabe mulighed for en dyb udveksling af
følelser og et dybtfølt engagement, stenen er derfor god til mennesker der
er bange for at vise og give udtryk for deres følelser. Den arbejder på dine
følelser og hjælper dig til at vise din kærlighed og give dig hen til
kærligheden.
Lavendelkvarts skaber kontakt til din intuitive evner og giver dig tillid
hertil. Du oplever en klar forbindelse til din indre stemme og bliver hermed
i stand til at tage bedre ansvar for dig selv.
Lavendelkvarts påvirker drømmeaktiviteten og kan kombineres med Herkimer for
at give klare drømme og for at bibeholde følelsen af indre ro og forståelse.
Fysisk: Modvirker søvnløshed og er god til urolige småbørn.
Lavendelkvarts er meget healende og opbyggende og kan anvendes overalt på
kroppen. Stenen er ideel sammen med æterisk lavendelolie.

Lepidolit
Lepidolit fremmer kontakten til
dine åndelige vejledere - til din engel. Det er en sten der giver så megen
indre ro at du bliver i stand til at bruge sanser som intuition, klarsyn og
klarhørelse. Den skærper disse evner og muliggør kontakt til ikke-fysiske
hjælpere som skytsånder eller mestre fra det åndelige plan.
Den hjælper dig med at fokusere på det rigtige og ikke på de åndelige
vildfarelser, som mange møder på deres vej. Er du faret vild og havnet på et
”okkult overdrev”, kan lepidolitten genskabe balancen mellem krop og ånd. Du
ser igen klart det som er rigtigt.
Lepidolit egner sig fortrinligt til fantasirejser, da den giver dig ro og
skærper dine sanser. Du vil opleve detaljerne i fantasirejsen klarere og
nemmere. Ved visualisering vil det være nemmere for dig at forestille dig
dine indre billeder mere intenst, præcist og skarpt.
Synes du det hele er gået i hårknude, kan du bruge lepidolitten til at
flytte dit fokus. Den kan være en hjælp i denne fase, da den har en evne til
at bringe dig ind på et meditativt stadie hvor du kan lytte med hjertet og
ikke din forstand.
Fysisk: Lepidolit har en afslappende indflydelse på nervesystemet.
Grundet sin afslappende effekt kan lepidolit bruges i ansigtsolie eller
creme der bruges mod slap hud og rynker. Den løser op for dybe spændinger og
viser dig rette sammenhænge.

Malakit
Malakit opløser indestængte
følelser og spændinger. Malakit er en meget stærk sten, hvis energi graver
sig dybt ned i dine fortrængte følelser, sorg, angst, jalousi, afmagt og
vrede, den trækker disse følelser frem i bevidstheden, så de kan blive
forløst.
Den løser op for længslen og glæden og bringer vort virkelige jeg frem til
overfladen. Den hjælper dig til at lægge den facade mange af os ofte gemmer
sig bag. Den vil vise dig sandheden om dig selv.
En powersten som giver fornyet energi og sætter dig i forbindelse med glæden
i dit indre. Den løser op for længslen og håbet, den lærer dig at finde din
indre styrke og lade din livsglæde vore rodfæstet i dig selv.
De indestængte følelser, den knude man kan føle i solar plexus efter et
skænderi kan opløses ved at bruge malakitten.
En healingkrise er næsten uundgåelig med denne sten. Når den optrævler gamle
mønstre må sårene nødvendigvis bløde.
Fysisk: opløser smerter eller spændinger i kroppen, læg den på det
smertefulde sted på din krop, og du vil opdage at den langsomt absorberer
dine smerter. Malakitten kan blive mat og tabe noget af sin farve når den
bruges ved sygdom, så husk at rense den grundigt bagefter

Manganocalcit (pink calcit)
Manganocalcit minder i sin
energi og tegning om den blå blondeagat. Den er rolig kærlig og evner at få
dig til at slappe af. Den står for det blide og bløde, det smukke og glade.
Den arbejder på hjertet, hvis følelser den løfter og hvis energi den
afbalancerer. Den kan blødgøre et hjerte af sten.
Manganocalcit giver kærlige følelser og tryghed, så den hjælper dig til at
turde forelske dig og turde være i det og nyde det.
Som andre calcitter giver den harmoni og balance, og er derfor også velegnet
til dig som har svært ved at begå dig blandet mange mennesker.
Manganocalcit er en støtte ved sceneskræk og præstationsangst, den hjælper
dig til at turde bevæge dig uden for din skal.
Tøver du med at kaste dig ud i et nyt projekt, vil du med en manganocalcit
turde kaste dig ud i uvisheden uden at se dig tilbage, den giver dig tryghed
og sikkerhed.
Manganocalcit kan hjælpe selvcentreret mennesker til at blive bedre lyttere
og til at kunne interessere sig mere for andre menneskers forhold og
problemer, i stedet for hele tiden at kræve at fokus er på dem og deres
problemer De vil blive bedre i stand til at lytte og hjælpe uden hele tiden
at tænke på dem selv.
Den kan være et fint supplement til meditation, særlig hvis du har svært ved
at slippe tankerne og kontrollen.
Fysisk: modvirker stress.

Mookait
Mookait styrker forholdet til
dig selv og din krop, din livsglæde og seksualitet. Giver en følelse af at
være nærværende og glad der hvor du er. Du løftes af dens energi og får en
bedre fornemmelse for kroppens signaler.
Mookait relaterer mest til det fysiske, til kroppen og til rodchakra. Det
handler om at elske den krop man har, og det den gør for en.
Den giver jordforbindelse men er knap så ”tung” som rød jaspis. Den styrker
dit mod og sætter dig i forbindelse med din indre urkraft.
Mookait vil styrke din evne til at overgå og overvinde sig selv, du vil
kunne præstere mere og være mere udholdende både fysisk og psykisk. Den
virker grænseoverskridende på alle de følelser, der har med
selvopholdelsesdriften at gøre, da den får dig til at gennemføre det du har
sat dig for.
Den giver standhaftighed og vedholdenhed, hvilket gør den velegnet til brug
i situationer hvor det er nødvendigt, såsom under slankekure, ved
tobaksafvænning eller andre former for frigørelse fra afhængighed.
Psykisk er den tilknyttet vores følelsesmæssige fordøjelse, vores forhold
til os selv og omverdenen, vores livsglæde og seksualitet. Den hjælper med
at ændre negative følelser, en proces som ofte kræver standhaftighed og
udholdenhed.
Fysisk: mod candidasvamp, oppustet mave, udflåd og overvægt. Den
”tæmmer” dit mavetarmområde og giver ro i rod og hara chakra.

Mosagat
Mosagat støtter viljen og
fremmer vitaliteten. Den healer hjertet, giver mod, veltalenhed og en god
jordforbindelse.
Efter perioder hvor du har følt at alting gik dig imod, vil mosagat samle og
afbalancere dig og give dig nyt mod og vilje til at komme videre.
Mosagat er en god hjælp i alle situationer, hvor du har brug for al din
viljestyrke, eller i perioder i dit liv hvor du har brug for ekstra
overskud, den vil fremme din vitalitet.
Mosagat er en sten hvis energi styrker din selvtillid og selvaccept. Den
giver dig tryghed og velvære, samtidig med at den støtter og styrker din
jordforbindelse
Fysisk: meget effektiv hvis du taber for meget hår. Har en
afbalancerende virkning på blodsukker ubalancer, diabetes, lever- og
nyrelidelser og på allergi.

Månesten
Månesten fremmer den spirituelle
kontakt og hjælper os med at klarlægge vores mål og vælge rigtigt. Den
beskytter vores underbevidsthed og hjælper os med at tiltrække tingene i den
rigtige rækkefølge.
Månestenen er en meget feminin sten, så ønsker man kontakt med sine
kvindelige energier er den god
Hvor andre sten bringer tingene op til overfladen, healer og styrker
månestenen. Den glatter ud og efterlader dig med en tryg og god følelse. Den
er som en beskyttende engel, der vogter over porten til din underbevidsthed,
og beskytter dig mod dine egne følelser, så tingene kommer i den rækkefølge
som du kan klare dem.
Månestenen gør dig fredfyldt og harmonisk og sætter dig dermed bedre i stand
til at udvikle dig spirituelt. Den sættes i forbindelse med ærkeenglen
Gabriel, og man kan bede ham om hjælp når man arbejder med sin månesten.
Månestenes energi relaterer til halschakra, hvor den hjælper dig til at
kommunikere dine følelser ud. Den hjælper dig til at åbne mere op og til at
sætte grænser. Månestenens energi giver dig styrke til at turde tage hul på
ophobede, tilbagetrængte følelser.
Fysisk: god ved menstruationssmerter og klimakterielle problemer. Kan
bruges ved hormonale ubalancer og har ry for at give frugtbarhed. Den kan
bruges ved alle ”kvinde problemer” som menstruationssmerter, udebleven
menstruation, klimakterielle problemer eller udflåd. En drikkeessens er også
god. Månestenen indeholder Moderenergi.
Nebula
Stone
Nebula stone er generelt styrkende. Den virker centrerende og åbner hjerte
og solar plexus chakra. Stenen er fantastisk til at mediterer med, at se på
den er som at fortage en intergallatisk rejse.