
Obsidian - Snefnugs
Snefnugs obsidian er en
giv slip sten. Den løser op for tilbageholdt vrede og bitterhed.
Er du i gang med en indre oprydningsproces, hvor du har fået alle
fortrængninger frem til overfladen, men lige mangler det sidste skub for at
kunne give helt slip, så prøv en snefnugsobsidian. Den hjælper dig til at
kunne give slip på sårede følelser.
Snefnugsobsidian hjælper dig til at sætte de rigtige mål i livet og nå dem.
Den giver dig kontakt til meningen med dit liv.
Det er en meget forløsende sten, der kan bruges til alle processer hvor du
trænger til at give slip. For eksempel ved rygeafvænning, til at lette
forstoppelse, fjerne tvangstanker, slippe spændinger i nakke, hals, hoved,
ryg og mave, til at stoppe trøstespisning og til alle former for
spændingstilstande og gigt.
Fysisk: ved muskelspændinger og gigt. Renser giftstoffer fra leveren.
God ved forstoppelse eller andre mave-tarmproblemer.
Ocean
Jaspis
Ocean jaspis er en nyere krystal der kan brugestil at forløse følelser i
Solar Plexus området. Den findes i mange farver som creme, grønne nuancer,
gule, lyserøde og blålige der alle er blandet sammen i et mønster af
spiraler og prikker.
Alle jaspis arter har en evne til at give jordforbindelse. Ændringerne sker
på en blid fremadskridende måde. Ocean jaspis har en særlig effekt på
følelserne. Når du bruger den kan den bringe gamle ubearbejdede følelser op
til overfladen. Man kan tænke på det som at bringe et turbulent følelsernes
hav til overfladen.
Ocean jaspis har en beroligende effekt. Når du arbejder med denne sten, kan
du få fornemmelsen af at de følelser der tidligere var under overfladen ikke
længere er så vigtige eller så slemme som de føltes da de var ubevidste
eller undertrykte. I stedet kan du have en følelse af ro, lige som havet
efter en storm.

Onyks
Sort Onyks
fremmer objektiv handling, giver større kontrol over følelser og
lidenskaber. Sort onyks vil fremme dine evner til at handle ud fra et mere
objektivt, nøgternt synspunkt, således at dine handlinger ikke er styret for
meget af dine følelser og dit begær efter ting og/eller mennesker. Onyks
sætter dig i stand til at se tingene i et større perspektiv, at se ud over
din egen næsetip.
Sort onyks giver dig større kontrol over dine følelser og lidenskaber. Den
lader dig se at du ikke altid har ret, men dens hjælp bliver du i stand til
at se tingene fra modpartens synspunkt.
Indenfor astrologien forbindes onyks med planeten Saturn ”karmas herre”.
Onyks kan bruges til at afvikle de negative sider af din personlige karma.
Dvs. at onyks vil hjælpe dig til at færdiggøre en skæbnemæssig
udviklingsproces, den giver dig evne og chance for at slippe gamle tænke- og
handlemåder, og erstatte dem med et positive, kærligt livssyn.
Fysisk: styrker hud, hår og negle. Afbalancerer de maskuline og
feminine sider.

Prehnit
Prehnit er en meditations- og
afstresningssten der giver mental og psykisk klarhed.
Prehnit skaber ro i sindet. Den løfter dit humør når du er ked af det, og
den har en beroligende og dæmpende effekt på oprørte følelser.
Prehnit er især god ved ubalancer i halschakret, her har den en lindrende
indflydelse på alle fysiske og psykiske problemer – især lukker den op for
indestængt og undertrykt gråd.
du kan anvende prehnit for at få klare drømme, ved at placere den over dit
pande chakra. Som mange andre grønne sten har den også en særlig evne til at
beskytte sin bærer.
Fysisk: mod nyre- og blæreproblemer og kan anvendes som
drikke-essens.
Pyrit
Pyrit er en meget stærk sten, der giver robusthed og indre styrke. Den
løsner op for psykiske såvel som fysiske blokeringer, især i hals- og
maveområdet. Stenen arbejder med fortrængninger af enhver art.
Pyrit kaldes narreguld, fordi mange guldgravere i deres iver har forvekslet
den med guld.
Pyritten er nok en sten man enten elsker eller hader, den giver robusthed,
hvis du tør møde den. Den har stor indflydelse på halschakra og løsner såvel
fysiske som psykiske blokeringer. Det er nok den stærkeste halssten.
Pyrit arbejder intenst med fortrængninger af enhver art, og tør du tage
udfordringen op og arbejde med den, vil du fyldes med styrke, stolthed og
selvtillid. Pyritten er et spejl, tør du se i det og konfrontere dig selv
med dine fortrængninger, og du må se dig selv præcis som du er, med positive
og negative karaktertræk, svage og stærke sider. Robustheden kommer, når du
har fået vished og konfronteret tingene.
Pyrit lagt op Hara Chakra frigør mange seksuelle blokeringer.
Fysisk: er en hjælp hvis du lider af forstoppelse, den løsner op for
blokeringer i maveområde, både psykiske og fysiske, og dermed har den også
indflydelse på nervøse lidelser. Lider du af tilbagevendende halsgener, så
lav en olier af denne sten og gnid den på halsen. Pyrit er også god ved alle
luftvejslidelser, astma, bronkitis og lungeproblemer.
Purpurit
Purpurit integrerer de øvre med de nedre chakraer. Stimulerer åndelige
interesser og viser at noget nyt er på vej.
Purpurit er som navnet antyder purpurfarvet, de fleste lilla stens energi
vil hovedsagelig beskæftige sig med de øvre chakras. Prupuritten integrerer
og forbinder de øvre chakras med de nedre.
Ønsker du at få dine åndelige interesser gjort til en del af dit liv, og din
hverdag kan purpurit hjælpe dig. Den integrerer det spirituelle med det
materielle. Man kan kalde purpurit for en åndelig sten med jordforbindelse.
Den opleves af mange som en meget hård og stærk healer.
Brug purpurit på et hvilket som helst tidspunkt i dit liv, når du føler dig
klar til at kaste dig ud i noget nyt. Nye projekter, nye opgaver – eller en
helt ny retning i dit liv. Purpurit vil sørge for, at du ikke slipper
jorden, mens du åbner dig for at føle dine egne spirituelle sider.
Fysisk: virker beroligende.
Purpurit + Krysocolla til at turde konfrontere gammel angst og hindre den i
at slå rod i systemet og skabe fysiske lidelser.

Rhodocrosit
Rhodocrosit
giver os mod til at se tingene som de er. Bruges ved følelsesmæssige
svingninger.
Rhodocrosit virker rensende, lindrende og blødgørende. Dens stærke og meget
direkte energi vil få dig til at se gamle oplevelser i øjnene, som du har
glemt fordi de ikke har været så rare at se på, eller fordi du ikke har
magtet at gøre op med dem. Den får dig til at huske, til at turde at huske
og vedgå de ting, som du har været udsat for, eller som du har udsat andre
for.
Den er god til at afgifte krop og sind for gamle, ophobede følelser,
samtidig forhindre den dette tanke- og handlingsmønster i at gentage sig.
Som drikke essens er den god til afgiftning af kroppen, både fysisk og
psykisk.
Ved stædighed anbefaler krystalekspert Jette Holm, at lægge en rhodocrosit på venstre ankel
(følesiden) og en rosakvarts på højre ankel (handlingssiden). Dermed kan der
ske en følelsesmæssig forløsning, som kan være voldsom. Ved at placere en
rosakvarts på handlingssiden, kan man mildne eventuelle udbrud.
Rhodocrosit kan sammen med herkimer diamant fremkalde billeder fra tidligere
liv og er derfor velegnet til regression.
Fysisk: god ved infektioner, åndedrætsbesvær og spændinger. Har
vitaliserende virkning på alle chakraer. Dens lindrende og blødgørende evne
har indflydelse på spændinger og nervøs anspændelse, op på hele
nervesystemet.
Brug den sammen med herkimer diamant for at fremkalde klare drømme. Sammen
med blondeagat vil rhodocrosit fjerne enhver spænding og smerte.
Rhodocrosit og malakit er en stærk kombination, de supplerer hinanden.
Malakitten trækker de fortrængte ting/følelser op til overfladen og
absorberer alt. Rhodocrositten går ind med sin samlende, integrerende evne
og sine blide farver og vibrationer og opmuntre dig kærligt.

Rhodonit
Rhodonit
anbefales til arbejde med affirmationer og clairvoyance hvor stor følsomhed
er påkrævet..
Rhodonit dæmper uro og forvirring, på samme måde som citrin, derfor arbejder
disse sten også godt sammen. Den renser hjertechakra og går lidt hurtigere
til værks end rosakvartsen.
Rhodonit minder dig om at kærligheden og lyset altid vil overvinde angst,
had og mørke. Den fortæller dig, at du ikke behøver være bange for at lukke
kærligheden ind i dit liv. Du får mod til at leve din angst ud, gøre det du
hidtil er veget tilbage for.
Rhodonit hjælper dig af med følelser som forvirring og magtesløshed.
Fysisk: styrker hud, hår og negle, hørelse og knogler. Rhodonit
påvirker lungerne og kan derfor bruges af folk med luftvejslidelser.
Rhodonit + onyks hjælper dig med at åbne dit hjerte og turde slippe smerten,
sammen kan stenene udrette mirakler. Onyks bruges bedst på rod- og
hjertechakra, hvor dens energi vil hjælpe med at afvikle karmiske processer,
mens rhodonit renser hjertet og lærer dig forståelse og tilgivelse for det
der er hændt.
Arbejder du med healing, men har svært ved at få åbnet dine
håndfladechakras, så sid i ti minutter med en rhodonit i hver hånd. Du vil
hurtigt mærke, hvordan det begynder at snurre i dine hænder. Når hjertet
åbnes, er der fri passage til både at give og modtage.

Rosakvarts
Rosakvartsen er kærlighed, ro og harmoni og en sten der lærer os tilgivelse.
Den giver tryghed, styrker kærlighedskraften i dit liv og fremmer harmoni og
balance.
Rosakvarts er nok den mest kendte og elskede sten. Dens blide farve og
energi virker tiltrækkende og dragende på langt de fleste mennesker. Den
symboliserer da også kærlighed, ro og harmoni – noget vi alle har brug for.
Rosakvartsen virker beroligende og kan bruges til at berolige urolige babyer
og børn. Næsten alle børn vælger en rosakvarts, hvis de selv får lov at
vælge på en messe eller i en stenbutik. Rosakvarts og gul calcit er så
absolut børnenes favoritter.
Rosakvarts beskytter og skærmer os for negative vibrationer, som vi påvirkes
af hele tiden. Det kan være fra andre menneskers negative tanker og følelser
eller mere fysisk skadelige energier. Den er god som afskærmning mod
skadelige strålepåvirkninger fra fjernsyn og PC skærme. Hvis du bruger din
rosakvarts på denne måde, skal den renses tit.
Fysisk: en rosakvarts under puden eller en stor under sengen, siges at få
folk til at holde op med at snorke.

Rubin
Rubin
giver robusthed og styrke. Den giver en sund jordforbindelse og et stærkt
selvværd. Den arbejder målrettet og går lige ind til benet. Den er hvad den
giver sig ud for at være.
Rubin hjælper dig til at give slip på og gøre op med fasttømrede
autoritetstro, især faderfigurer, som har udspillet sin rolle i dit liv. Den
lærer dig, at stole på dig selv og din egen evne til at tage beslutninger.
Rød granat og rubin har det til fælles, at de begge støtter og bekræfter dit
fundament-identitet og giver dig tro på dig selv. Rubinen giver dig følelsen
af styrke og sikkerhed. Den støtter dit fundament og stiver din tro på dig
selv af, så du oplever en dybtfølt følelse af selvværd.
Rubin er en meget direkte hjertesten (mere end rosakvartsen), hvis energi
trænger ind i dit hjerte for at give dig en forståelse for, at du er præcis
på det sted og den situation, hvor du lærer mest. Hvor granat tager dig med
ned i mørket, letter og åbenbarer rubinen med det samme. Der skal sikker
arbejdes længere med rubinen end med granaten.
Fysisk: styrker rubin hjerte og kredsløb og giver hermed energi til
hele kroppen og opløser blokeringer. Den er god mod træthed og kolde fødder.
Har du en spændt muskel, så sæt en rubin på og der kommer gang i tilførslen
af blod og ilt til musklen. Lider du af kolde fødder, hvilket også kan være
tegn på manglende jordforbindelse, så kan du lægge rubiner under fødderne og
evt. sove med dem

Rutilkvarts
Rutilkvarts
er en afbalancerende sten der sætter dig i stand til at skelne væsentligt
fra uvæsentligt. Du bliver bevidst om dine egne iboende muligheder. Med
rutilkvarts vil du vide, hvad du bør koncentrerer dig om, og hvad der ikke
er væsentligt mere, så du ikke bruger din energi på de forkerte ting.
Rutilkvarts er gennemsigtig med tynde guld, sølv eller bronzeagtige streger,
rutilnåle også kaldet englehår. De lyse sølvagtige typer har de blideste
vibrationer, mens de rødlige, guld- og bronzeagtige relaterer til stærkere
og mere intense følelser. De mørkeste og gyldne kan du bruge til harachakra,
solar plexus og kornechakra. De lyseste sølvagtige passer til
hjertechakraet.
Rutilkvarts åbner og afbalancerer alle dine chakras, går ned i hvert enkelt
chakra og tager de ting op, der skal til for at du kan komme videre i din
udvikling. Med rutilkvartsen har du muligheder for at opleve og modtage den
højest mulige spirituelle indsigt.
Rutilkvarts opløser frygt og vrede i dit sind, og bruger du den på dit
hjerte, vil den hente disse følelser frem så du kan slippe dem.
Fysisk: styrker immunforsvaret. Rutilkvarts giver dig styrken
tilbage, fysisk og psykisk når du føler dig uinspireret.

Røgkvarts
Røgkvarts er
en af de få mørke sten, der lader lys passere, og da farven er sort er
forbundet med rodchakra, er den en af de mest effektive til at rense og
stimulerer dette.
Røgkvarts symboliserer renselse. Den renser os for enhver urenhed, psykisk
som fysisk. Røgkvarts er velegnet til at rense os for negative tanker og
følelser, angst, depression, en hvilken som helst indestængt følelse. Den
trækker lyset ind i smertefulde områder, så du kan få sluppet de følelser,
der har forårsaget smerten.
Røgkvarts er ogse velegnet til at rense luften mellem mennesker, der har
været på
kant med hinanden. Den er også effektive til at rense et rum, den virker som
en støvsuger – det gælder også til at rense destruktive energier i bl.a.
huse.

Røgkvarts har en rensende og stimulerende indflydelse på din
jordforbindelse. Den
renser ud i negative følelser forbundet med din eksistens her på kloden,
ligesom den holder dig på jorden, og hjælper dig til at være til stede i den
virkelighed der din her og nu.
Fysisk: røgkvarts har en gavnlig indflydelse på forstoppelse og ved
problemer i mave-tarm området. Den vil rense dig for at det du holder på,
rodchakra er også forbundet med anus og afføringen er vor affald, vor evne
til at give slip. Røgkvartsen forbinder os med jorden, den er god for
depressive
mennesker, der går omkring i en ”glasklokke”. For modløse er den en effektiv
måde at komme tilbage til virkeligheden på.