 |
|
|
Mad er mirakel medicin
|
Kostpyramiden bør fornyes!
Kalorieholdig olivenolie og fede nødder er til gengæld okay at spise flere gange om dagen, ifølge den nye amerikanske kostpyramide. Hver tredje danske kvinde og næsten hveranden mand er for tykke. Måske fordi vi retter os efter den gamle kostpyramide – også kaldet Brugsens Kostpyramide. Den nyeste forskning fra USA tyder nemlig på, at det er en helt anden kostpyramide, man skal hænges op på køleskabsdøren, hvis man vil sikre den slanke linje og helbredet på lang sigt. Det overraskende ved den nye pyramide er, at vi skal spise mere omega 3 fedtsyre, som er fed planteolie fra olivenolie og hørfrø og flere fede nødder, men virkelig passe på med kartofler, hvide ris, pasta og franskbrød. Den gamle kostpyramide – som man stadig finder på FDB’s hjemmeside – fortæller, at man skal spare på alt fedt, men gerne må spise masser af kulhydrater i form af ris, kartofler, pasta, kartofler og brød. Her bliver ikke skelnet mellem, om det er grove eller forarbejdede kulhydrater, og der vises billeder af lyst brød og kartofler. Men den gamle pyramide er ifølge brede gruppe af amerikanske forskere med Walther C. Willett i spidsen helt forkert. Man har nemlig også brugt denne model som officiel spiseguide i det stærkt overvægtige USA - herfra er pyramiden kommet til Danmark via Sverige. Erfaringen viser at de officielle anbefalinger om at 55 til 60 procent af madens energi skal komme fra kulhydrater, maksimalt 30 procent fra fedt og 10 til 15 procent fra protein, ikke automatisk føre til en gunstig kostsammensætning. Selv om nogle tåler meget brød, kartofler og søde sager, bliver andre stærkt overvægtige af denne type kost, til trods for at det indeholder lidt fedt. Den teoretiske begrundelse for at optil halvdelen af befolkningen ikke har det godt med mange kulhydrater, hænger sammen med hvordan vore forfædres gener har udviklet sig gennem hundredetusinder af år. Homo Sapiens har levede så kort tid på en kost domineret af korn, sukker og kartofler at vi som art ikke har kunnet udvikle de hormonelle styringssystemer, som kan håndtere denne mad optimalt. Mennesket er skabt til at spise relativ mange animalske produkter med meget protein og fedt, samt grøntsager, nødder, frugt og bær. Forskere indenfor Paleo patologi, dvs. læren om sygdomme og helse hos vore forfædre i stenalderen, er stort set enige om at helsetilstanden efter overgangen til jordbrug for 10.000 år siden blev dårligere end da vi levede som jægere og samlere. Blandt de negative helsekonsekvenser kan nævnes diabetes type 2 (gammelmandssukkersyge), overvægt, højt blodsukker, reumatiske lidelser og mave- tarmlidelser. I fattige lande hvor kosten er domineret af ris eller andre kulhydrater, får befolkningen godt nok i langt mindre grad den slags sygdomme, men til gengæld bliver de ofte meget lavere sammenlignet med os, og de rammes oftere af alvorlige infektioner og underernæring. Mange af de nye "kostretninger" har det til fælles, at de undgår ting som sukker, slik og raffineret færdigvarer. Ingen af dem er særlige interesseret i hvorvidt de fedtkilder som bruges er naturlige og ikke ødelagte af varmebehandling - dette synes jeg er ekstremt vigtigt.
55-60% KULHYDRATER Den officielle danske kostpyramide anbefaler at indtil 60 procent af energien skal bestå af kulhydrater. Dette er ikke nødvendigvis det bedste for alle, særlig ikke for dem som kæmper med overvægt. Fedmeepidemien gør at der forskes intenst og at der introduceres nye alternative kostanbefalinger.
AMERIKANSKE FORSKERE ANBEFALER:
45-55 % KULHYDRATER Denne kostpyramide blev præsenteret den 5 februar 2003 af de amerikanske forskere Walther C. Willett og Meir J. Stampfer fra Harvard School of Public Health. De er forsat forsigtige med at anbefale rødt kød, måske hænger det sammen med at produktionsmetoderne er mindre økologiske I USA end her hjemme. Det er værd at bemærke hvor stor vægt de lægger på nødvendigheden af motion.
KOSTPYRAMIDEN FORKERT!
Visse
amerikanske ernæringsforskere har længe anklaget kulhydrater for at lave
ravage i vores stofskifte - så er det i virkeligheden de officielle kostråd,
der gør os fede og syge?
Kartofler, hvidt brød og pasta er bandlyst Og danskerne har lært lektien. Vi har fået et evigt agtpågivent blik for fedtprocenten i ethvert fødemiddel. Og det i en sådan grad, at den samlede andel af fedt i vores kost er faldet med næsten 20 procent over de seneste 15 år. Til gengæld er vi blevet sløsede, når det gælder om at skelne mellem komplekse og enkle kulhydrater - altså de sunde og de 'onde'. De 'onde' er dem, der sender blodsukkeret på raketfart, speeder insulinproduktionen op, og forårsager, at overskuds-kalorier oplagres som fedtdepoter på kroppen. Og som ved massiv indtagelse - på sigt og uden tilstrækkelig fysisk aktivitet - kan skabe så meget ravage i stofskiftet, at den naturlige appetitregulering og fedtforbrænding går henholdsvis grassat og i stå. Det er sandsynligvis den mekanisme, der er årsag til, at folk bliver overvægtige, udvikler type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, lyder det fra modstanderne af det herskende fedt-er-farligt-dogme. Niels Ehler er cand.hort. og forfatter til kost bestselleren "Lev fedt - bliv slank", der er en kombination af en kost- og debatbog. "Folk kan sagtens tabe sig, hvis de skærer ned på fedtet. Problemet er bare, at de hurtigt tager på igen, fordi deres forbrug af hurtige kulhydrater ødelægger deres stofskifte. Det får dem til at spise for meget og forkert. En fedtfattig kost kan derfor være direkte sundhedsskadelig, forklarer Niels Ehler. Herhjemme er det imidlertid svært at finde en eneste centralt placeret ekspert i ernæring, der ønsker at udfordre den indlysende og velafprøvede logik i fedttesen; det er nu engang fedtet, der pr. gram indeholder flest kalorier, og som derfor koster mest på ernæringsbudgettet, lyder argumentet.
En
rundringning til Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, varedirektoratet og
Ernæringsrådet fastslår, at anbefalingen om max. 25-30 procent fedt i den
daglige kost ikke er til diskussion. I alt fald ikke før de Nordiske
Næringsstofanbefalinger - som i disse år er under revision - præsenterer
videnskabeligt belæg for en justering, hedder det.
|
DANSKE ANBEFALINGER: