Blodtypediæten
Hvis en gruppe mennesker fik den samme kost i længere
tid, ville deres udnyttelse af kosten være forskellig. Nogle ville tage på i
vægt, medens andre måske ville tabe sig. Dette skyldes at mennesker har
forskellig forbrændingshastighed, immunsystem hormonal aktivitet,
tarmfunktion, nervesystem, temperament, stress og arv. Vi siger at nogle har
hurtig forbrænding, andre langsom. Når vi giver kostråd, er det vigtigt at
tage hensyn til denne individualisme. Det er umuligt at give kostråd der er
gældende for alle.
4 MENNESKETYPER - 4 KOSTVEJLEDNINGER
Der findes 4 forskellige blodtyper: O, A, B og AB.
Fordelingen i befolkningen er ca. 43% med type O, 42% med type A, 11% med
type B og 4% med type AB.
Der er i maden nogle kendemærker kaldet lektiner, der
har blodtypelignende karakter. Da blodtype A i sit blod har antistof mod
type B, vil man også reagere negativt på mad med B-lignende kendetegn.
Omvendt vil personer med blodtype B have antistof mod A, og reagere
tilsvarende mod A-lignende mad. Blodtype AB har ingen antistoffer, men
opfører sig i nogle henseende som A i andre som B. Blodtype O har både
anti-A og anti-B og har således sin egen kostprofil.
Den daglige kost bør bygges op omkring den mad der er specielt gunstig for
din blodtype. Den har medicinsk effekt på din sundhed. En del madvarer er
neutrale. De laver ingen ulykker. De madvarer som vor blodtype reagerer
negativt på, bør vi undgå til daglig. Lider vi af en kronisk sygdom bør de
helt udelades af vor kost.
HVAD ER LEKTINER ?
Kikker man i et mørkefeldtmikroskop på vort blod efter
et måltid, kan man se hvem der har spist blodtyperigtig mad. De der ikke har
fulgt vejledningen, har røde blodlegemer der er klistret sammen som
pengeruller. Årsagen til denne sammenklæbning er de blodtypefremmede
lektiner. Dette farlige lim er proteiner med evne til at klæbe sig til
kulhydrater, fx på cellemembraner. Da disse lektiner, som nævnt har
blodtypelignende egenskaber, kan de anvendes til at sammensætte en
blodtyperigtig kost. Ca. 95% af de lektiner vi optager gennem kosten er
kroppen i stand til at udskille igen, men ca. 5% bliver filtreret over i
blodet.
De forskellige intolerante lektiner har en
forkærlighed for forskellige organer. Fx kan det lektin som findes i hvede
og andre kornsorter kaldet gluten, klæbe sig til tyndtarmens indvendige
slimhinde og forårsage kraftig smertefuld betændelse, særlig hos blodtype O.
Måske er det den samme mekanisme der starter de forandringer i hjerte, nyre
og hjerne, som vi senere i mere fremskredne stadier opfatter som
forkalkninger.
Ufordøjede lektiner kan give: