|
Farvernes
Energi

Hvilken farve er du Farver og Æteriske olier

Rød Orange Gul Grøn Blå Indigo Violet


 |
Indigo:
følelsesmæssig intelligens
idealistisk - intuition
Farvens tema:
Evne til at have og formidle følelsesmæssig intelligens - Evne
til at lære af erfaringer og til at søge dybt i sig selv
I balance: er idealistisk, fordomsfri og åbne for nye ting. Det er meget
dybe mennesker med en stærk intuition. De engagerer sig gerne i foreninger som
f.eks.Greenpeace. Økologi er en selvfølge.
I ubalance: er udflippede, deres mål er urealistiske, og de lever totalt
i deres egen verden. De magter ikke at forholde sig til realiteterne. Den
manglende deltagelse i livet udtrykkes nogen gange gennem et misbrug af
euforiserende stoffer.
Udseende: Indigo personer ser meget afslappet ud, de interesserer sig
ikke for den gængse mode, men fortrækker tøj i etnisk stil eller lidt
flowerpower agtigt. Farverne gerne i mørk lilla og bordeaux og ofte
velourstoffer. Blikket er åbent og søgende.
Job: Alle former for socialt arbejde, arbejde med børn og dyr, designer,
forfatter, komponist, musiker, parapsykologi, healere, clairvoyant rådgiver, i
nødhjælpsorganisationer, foreninger som Greenpeace og WWF med en idealistiske
sag. Det er vigtigt for den Indigo at føle at jobbet gør en forskel, at man gør
nytte. Den Indigo arbejder ikke for penge, men for at tjene et større formål.
Fritid: Yoga, selvudviklingskurser, medlem af velgørende organisationer
og foreninger, besøgsven. De er ikke særlig sportslig interesseret.
Kærlighed: Indigo er meget kærlige og ærlige, åbne og selvopofrende. De
tænker på andre før dem selv. Indigo kræver meget af deres partner, man skal
kunne tale om alt, og være sammen om alt. Som partner skal man kunne acceptere
den indigo’s meget anderledes måde at tænke på. Indigo er meget erotiske, men
seksualiteten skal være ”kosmisk”, på det rigtige tidspunkt og på den rigtige
måde. Tantrisk sex er typisk for den Indigo.
Kendetegn: Det Indigo mennesker er meget idealistiske, de vil altid
forsvare de svage i samfundet. Indigo er fordomsfri og åbne for nye tanker. De
nærer en global kærlighed til verden, menneskene og dyrene i den og til naturen.
Det er meget dybe mennesker, der tænker meget over hvorfor tingene er som de er,
og hvad der kunne gøres bedre, de har en stærk intuition og kreativitet. Indigo
kan på den anden side også være meget urealistiske og leve i deres egen verden,
fjernt fra realiteterne. Ofte magter de ikke at tage ansvar og handle, for at
ændre den verden de ikke forstår, de nøjes med at fantaserer om hvor fantastisk
det ville være. For de indigo personer er der en mening med alting, og de
stræber efter at leve i overensstemmelse med de universelle lovmæssigheder.
New-Age tankegangen er en selvfølge.
Styrk den Indigo energi:
Klæd og indret dig med blå-lilla nuancer, gerne bløde
tunge velour stoffer. Lyt til sensuel eksotisk musik. Meld dig ind i en
velgørende organisation. Gør noget for den globale bevidsthed. Mediter dagligt.
Sæt dig ind i spirituelle emner. Find din personlige tro.
Dæmp den Indigo energi:
ved at bruge orange, den orange farve kan hjælpe den
Indigo til at blive mere udadrettet og vital. Orange bringer den Indigo tilstede
i nuet, i stedet for at svæve rundt i rummet. Vær mere konkret, føl mindre og
handl mere. Vær fysisk aktiv. Gør noget kun for dig selv.
|







Hvilken farve er du - læs beskrivelserne af de
øvrige farver
 |