|
| |
|
Engle
|
Tuatha
de Danan
Følgende er skrevet som et uddrag af flere artikler om Tuatha de Danaans oprindelse. Jeg faldt over navnet i forbindelse med oprettelsen af min gudinde/gud sektion, og fandt ved nærmere efterforskning en spændende forbindelse til Danmark i disse sagn. Oplysningerne er uddraget fra en artikel af Geywolf the Wanderer, fra Wurzburg Codex, en samling af keltisk skrifter fra omkring år 700, fra Homer og andre antikke kilder og fra diverse forfattere gennem det 1900 århundrede, herunder J.R.R. Tolkiens noter fra hans research til de grå elver i Ringens Herre. Sagnet om Tuatha de Danaan spænder over mange århundrede og tager sin begyndelse i det antikke Grækenland. Her levede et folk kendt som Pelasgian, det var et søfarende folk som hævdede at være født af den kosmiske slange Ofion’s tænder og den store gudinde Danu Danu blev beskrevet som en slank yndig kvinde med opstoppernæse, ligblegt ansigt, læber så røde som bær, strålende blå øjne og langt lyst hår. Hun var i stand til at transformere til en so, so, mare, tæve, hunræv, væsel, slange, ugle, ulv, tiger, havfrue eller ækel kælling. Hun blev senere kaldt Danae, Don, Dana og på græsk Eurynome. Pelasgian boede i Grækenland i mange år indtil et folk fra Syrien invaderede Thessasien omkring 1900 f. k. Dette folk blev senere til det græske folk Mykenes, der havde sin storhedstid på Kreta. Det besejrede folk Pelasgian blev til dels i Grækenland, andre slog sig sammen og genoptog deres nomade tilværelse og befolkede det græske øhav, hvor de senere kaldes Ionerne og fik stor indflydelse på denne regions historie. De stammer vi følger tog mod nord og kaldte sig nu for Tuatha de Danaan. På deres vej nordpå påvirkede de, de folk de kom i kontakt med og endte til sidst op i Danmark, hvor de etablerede et stort kongerige. Danmark betyder dan folkets land. I Danmark grundlagde de fire byer Via Skotland tog de til Irland og deres ankomst til Irland henstår i mystik, men forklaringen er nok at de lokale folk måtte forklare noget de ikke forstod på en rationel måde. De siges at være ankommet på den dag, der senere blev fejret som Beltaine – den 1st. maj. Efter deres ankomst brændte de deres skibe, og hyllede sig i en magisk tåge, der gjorde dem usynlige og gik i tre dag til de nåede Mountain of Iron i Leitrim. De lokale indbyggere har prøvet at forklare hvordan, de fremmede kunne komme, tilsyneladende ud af den blå luft uden transportmiddel. Man ved ikke om de kom over himmelen, ud af himmelen eller ud af jorden. Tuatha de Danan var høje, lyshåret med skinnende ansigter. De var en godt organiseret gruppe med dygtige ledere, kunstnere og håndværkere. De er husket for at undervise det irske folk i landbrugsmetoder og husdyrhold. I flere gamle kulturer berettes om skinnende guder, der underviser lokalbefolkningen startende med sumererne der omkring 4.000 f.k. pludselig grundlage en højt udviklet kultur i Mesopotamien, der blev den vestlige civilisations vugge. De sumeriske traditioner beretter om ”de skinnende”, der er store undervisende guder. Måske var disse guder de sidste af en fortidig kultur i tilbagegang, der videregav deres færdigheder til den indfødte befolkning. De kan have rejst fra Mesopotamien gennem Sydeuropa, hvor de kan have undervist grækerne på samme måde som Tuatha de Danaan underviste oldtidens irrer – efterladende minder om guder, som kom fra Olympus. Kunne de derefter have rejst op gennem Europa, og spredt deres viden via Frankrig, Tyskland optil Danmark og herfra til Skotland og Irland – og alle steder blev de ophøjet til guder. Der er mange lighedspunkter til panteons undervisende guder, der beskrives som skinnende, lyshåret og høje, alle med en praktisk viden om landbrug og husdyrhold, der gives videre til folket, der sandsynligvis før har levet som jægere og samlere. |
Irske
legender og myter påstår at elverne er efterkommere af Tuatha de Danaan
(børn af gudinden Danu). Da de tabte krigen mod de invaderende folk,
flygtede de til huler i det Irske landskab. Da de var i besiddelse af
magiske evner, har de kunne overleve indtil nu.