Kroppens
afgiftningssystem
Kroppen
har faktisk har et helt system til dette formål. Det er også nødvendigt,
ellers ville den til sidst blive forgiftet af naturlige giftstoffer, som
affaldsprodukter fra fødevarer, døde bakterier og resterne af de millioner
af nye kropsceller der dør hver dag. For at forstå hvordan kroppen fungerer,
kan du her læse om dit ”afgiftningssystem”.
Begrebet udrensning er populært blandt alternative behandlere, specielt
hos biopater,
ernæringsterapeuter og zoneterapeuter, er det et væsentligt og centralt tema i
forhold kroniske problemer. Der findes få kroniske problemer som ikke kan
have nytte af en udrensning af udskillelsesorganerne.
Faktisk
er organernes funktion så fantastisk, at jeg ikke kan undlade at blive lidt
imponeret hver gang jeg læser detaljerne. Det hele fungerer bare, uden at du
behøver tænke på det. Så værdsæt dine organer og vær god ved dem, du kan
ikke leve uden.
Leveren
Føden forarbejdes i maven
og tyndtarmen. Nyttige produkter optages og affaldsprodukter sendes til
afgiftningssystemet. 75% passerer gennem leveren, herfra føres det til
tarmene og nyrerne for at blive udskilt via urinen..
Leveren sørger konstant for at udskille affaldsstoffer
fra hele kroppen, mens tyktarmen sørger for at transportere affaldsstofferne
videre i systemet og til slut ud med afføringen. hvis ikke dette fungerer
optimalt, vil affaldsstofferne blive optaget ingen fra tarmen og føres ind i
blodet og leveren må begynde forfra.
Fedtlagre
Hvis leveren overbebyrdes med giftstoffer eller ikke kan danne enzymer nok,
kan den ikke forarbejde giftstoffer. Kroppen sender derfor giftstofferne
videre til fedtlagre, hvor de gør mindst mulig skade.
Nyrerne
Nyrerne filtrerer blodet, fjerne overskydende vand og vandopløselige
giftstoffer, som så udskilles som urin. Det meste er madrester og nedbrudt kropsvæv, men der er også biprodukter fra leveren.
Huden
Huden kroppens største organ, spiller en rolle i afgiftningen. Ligesom
leveren danner den enzymer, der gør en del af de indtrængende giftstoffer
vandopløselige. Disse giftstoffer kommer ind i blodet og udskilles af
nyrerne som urin eller som sved. Sved udtrækker desuden andre giftstoffer
fra blodet, og der udskilles dagligt omkring 450 g giftstoffer på den måde.
Lungerne
Luftvejene udskiller affaldsstoffer når vi udånder, og
gennem slimet vi hoster op. Gamle ødelagte hvide blodlegemer, forurening og
andre ting som skal udskilles, føres via bronkierne og op i næse og svælg.
Lungerne fjerner kuldioxid fra kroppen, men de omdanner også mindre mængder
af giftstoffer til vandopløselige substanser. De indeholder antioxidanter
som uskadeliggør frie radikaler, og når giftstofferne er blevet
vandopløselige, udskilles de med udåndingsluften.
Lymfesystemet
Lymfesystemet er en række bittesmå kar, der gennemtrænger alle kropsområder
og organer. Lymfesystemet transporterer næringsstoffer i lymfevæsken ud til
alle kroppens celler og væv og det tager affaldsstoffer med retur. I
lymfeknuderne, som er indskudt rundt omkring i lymfebanerne, dannes og
lagres de hvide blodlegemer, så de er klar til at bekæmpe infektioner.
Lymfesystemet spiller en vigtig rolle i afgiftningsprocessen, da det fjerner
affaldsprodukter fra alle dele af kroppen.
Der dannes hele tiden affaldsstoffer som et resultat
af arbejdet i hver enkelt celle. Disse skal transporteres via lymfesystemet
og blodet ud til bl.a. nyrerne hvor affaldsstofferne sorteres og udskille
via urinen. Kroppens maskineri er til enhver tid fuld beskæftiget, men i
perioder har den godt af en aflastning i form af udskillelses hjælp fra
kendte planter og urter.
Tarmsystemet
Tarmsystemets opgave i afgiftningsprocessen er at filtrere skadelige stoffer
fra maven og sende dem til leveren til videre forarbejdning. Dets vigtigste
rolle er at udskille forarbejdede giftstoffer i form af afføring. Hvis
tarmsystemet er trægt, opholder afføringen sig her i længere tid, så
giftstoffer faktisk kan genoptages i blodet.