 |
||
|
Krops økologi
|
Koffein
Hvis du
drikker meget kaffe eller te, eller hvis du er træt af at du ikke kan komme
i gang om morgenen før du har fået et par kopper kaffe, så er det måske en
ide at gå på ”koffein afgiftning”. Der er dog koffein i mange flere ting end
kaffe og te, så der skal mere til end at droppe kaffen for at udrense
koffein. Mange er overbevist om at vi ikke har godt af koffein, du har sikkert læst at det giver dårlig søvn, at den kan nedsætte forplantningsevnen og at den hæver blodtrykket, så koffein må være skadeligt. Men et er en sandhed med modifikationer. Mange undersøgelser har påvist koffeinens negative virkninger, men samtidig har det også nogle positive effekter. Hvis man drikker kaffe, ser det ud til at man har lavere risiko for at få galdesten end de der ikke drikke kaffe, og muligvis er der en nedsat risiko for at udvikle Parkinsons. Faktisk kan koffein bidrage til at fremme afgiftningsprocessen, da den stimulerer tarm peristaltikken, det er en af årsagerne til at den er blevet sammenkædet med nedsat risiko for tyktarmskræft. Nogle mener dog at det er ved at irriterer tarmen at tarmbevægelserne stimuleres. Hvorfor så alle disse modstridende oplysninger? Det er der en simpel forklaring på. De negative undersøgelser af koffein har mest fokuseret på en daglig indtagelse af over 350 mg koffein – svarende til 3-4 kopper kaffe – mens de positive resultater blev fundet hos personer der drak mindre end denne mængde. Det er derfor klart, at opfattelsen af at alt koffein er skadeligt er en myte, men det er også klart at der findes en bestemt grænse for hvor meget koffein kroppen kan klare uden det bliver skadeligt.
Det bringer os frem til det store problem med koffein – det
er meget nemt at nå den øvre grænse og de fleste indtager alt for meget
koffein til at bevare den sundhedsmæssige værdi. Aldrig tidligere har
koffein været så let tilgængeligt eller indgået i så mange lækre sager som
nu. Kaffe er kun en del af dette billede. Man kan købe yoghurt, is,
sodavand, og energidrikke med store mængder koffein i. Resultatet er at 80%
af alle mennesker nu indtager koffein af en eller anden slags hver eneste
dag. Problemet er så at jo mere koffein man får, jo mere har man brug for. Hvorfor er koffein vanedannende Koffein er vanedannende, fordi det i sin opbygning minder om en naturlig forbindelsen – adenosin. Denne forbindelse dannes i kroppen og sendes op til hjernen, når kroppen registrerer at bestemte nerveceller er ved at blive for aktive. Adenosin binder sig derpå til cellerne og gør dem mindre aktie. Når der kommer koffein ind i kroppen smutter koffein imidlertid ind i receptorer på cellerne som adenosin normalt ville binde sig til. Hjernecellerne forbliver derfor aktive, og du bevarer din energi. Når koffeinets virkning begynder at fortage sig, falder energien, og for at komme op i omdrejninger igen er du nødt til at drikke mere kaffe. Jo mere koffein du drikker, jo mere vænner kroppen sig til den, og jo mere skal man indtage, før virkningen indfinder sig. Oveni sker der det, at hvis du ikke får denne mængde koffein, vil du få abstinenssymptomer. De mest almindelige er hovedpine, som opstår når hjernens blodkar begynder at udvide sig, da koffein får blodkarrene til at trække sig sammen. Du kan også opleve mavebesvær, humørsvingninger og træthed. Efter et stykke tid bliver den mængde koffein, du skal have for at holde abstinenssymptomerne på afstand, større og større, og du passerer den grænse hvor de negative virkninger overstiger de positive.
|
Oversigt over koffeinhindhold i fødevarer og drikke; En kop pulverkaffe: 60mg En kop espressokaffe: 100 mg En kop kaffe fra kaffemaskine: ca. 150mg En kop te 50mg En Cola: 35-45mg En sportsdrik: 80mg En lille plade flødechokolade: 15mg En lille plade mørk chokolade: 30mg 250 ml. chokolademælk: 8mg Smertestillende tabletter: 20-100mg per tablet
|
