Giftstoffer
Definitionen på giftstoffer er ”giftige substanser af vegetabilsk eller
animalsk oprindelse”, indtagelse vil kunne medføre alvorlige
sundhedsskadelige virkninger. Når vi bruger ordet giftstof mener vi nærmere
stoffer, som vi mener er skadelige for os, f.eks. koffein, nikotin, alkohol
og tilsætningsstoffer. Disse stoffer er også skadelige for kroppen i visse
doser, men det er ikke de eneste ting vi bør være på vagt over for.
Hvis man ønsker at afgifte sin krop er der en del giftstoffer man har brug
for at skære ned på, læs her hvilke det drejer sig om og hvorfor.
Alkohol
Alkohol er et af de giftstoffer, de fleste er
bekymrede for, men i mindre doser er den ikke skadelig for kroppen. Drikker
man mere end to genstande om dagen, stiller sagens sig anderledes. Hvis man
drikker for meget øges risikoen for kræft og hjerte- karsygdomme, drikker
man over fire genstande om dagen kan det skade hjerneceller, hjerte og syn.
Koffein
Koffein er et naturstof,
der findes vidt udbredt i planteriget. Det tilhører en kemisk gruppe kaldet
plante-alkaloider. Koffein findes i blade, frø og frugter fra mere end 60
forskellige planter, blandt andet kaffe-, te-, kakao og kolaplanter.
I
dagligdagen møder vi koffein i kaffe, te, kakao, cola samt i andre fødevarer
som chokolade og energidrikke. Selv koffeinfri kaffe kan ikke sige sig helt
fri for spor af koffein. Koffein-lignende stoffer findes blandt andet i
energidrikke med guarana og maté, som er stoffer, der udvindes af
sydamerikanske planter.
Er
koffein skadeligt – ja hvis man indtager mere en 600 mg (ca. seks kopper om
dagen). Hos en del mennesker op står dog lettere sundhedsskadelige
virkninger ved lavere mængder en 600 mg. Det er påvist at blot 350 mg kan
sænke koncentrationen og energiniveauet, og undersøgelser fra USA fastslår,
at personer der dagligt indtager over 400 mg (4 kopper) danner flere
stresshormoner end dem der indtager mindre koffein. Så hvis du drikker mere
end 4-6 kopper kaffe er der grund til at holde øje med koffein indtaget.
Nikotin
De indholdsstoffer der
benyttes i cigaretter og anden tobak, og de reaktioner der sker når tobakken
forbrændes, betyder at man kan få 4000 forskellige typer af luftarter eller
partikler ind i kroppen ved hver inhalering. Mange af disse stoffer og
partikler er farlige, eksempelvis vil man optage gifte som bly, arsen,
cadmium og cyanid og selv i meget små mængder er de skadelige for kroppen.
Når man ryger inhalerer man tillige kulilte, som stjæler kroppens ilt.
Under rygning danner kroppen nogle kemiske forbindelser (nitrosaminer), som
fremkalder kræft i stort set alt, hvad de kommer i forbindelse med. En af de
allerbedste ting man kan gøre for at afgifte kroppen, er at holde op med at
ryge.
Pesticider
Det anslås at hver person
i Europa hvert år i gennemsnit indtager 4,5 liter pesticider med den kost
han eller hun spiser. Desuden udsættes du for yderligere pesticider i dit
hjem ved at bruge insektmidler, haveprodukter og insektspray.
Man
er endnu ikke helt kar over, præcis hvilken virkning pesticider har på
kroppen, men træthed, allergier, hud irritation og visse kræftformer
sammenkædes med overdreven omgang med disse stoffer. Det diskuteres
indgående, om så høje niveauer overhovedet kan nås i løbet af et normalt
liv, men et er sikkert – kroppen har vanskeligt ved naturligt at
uskadeliggøre pesticider. Det er fremmede stoffer i kroppen som vil danne
frie radikaler dvs. ustabile molekyler der angriber sunde celler i kroppen,
der igen vil tappe kroppen for antioxidanter og dermed belaste hele kroppens
immunforsvar. Derfor er det vigtigere at undgå brugen af pesticider end at
prøve at udskille dem af kroppen gennem strenge diæter.
Fødevareintolerance
Har du problemer med at tabe dig, har du ofte mavesmerter og kvalme eller er
maven altid oppustet? Så kan årsagen være fødevareintolerance. Den opstår
når kroppen mister evnen til at fordøje en fødevare ordentligt. Dette
bevirker at føden opholder sig længere tid i kroppen end nødvendigt, hvorved
den gør og giftstoffer kan genoptages i kroppen. Dette giver anledning til
en lang række symptomer, bl.a. hovedpine, hudproblemer, vægtøgning, vand i
kroppen og op mod 65% af alle tilfælde af tyktarmskatar. Der udvikles
intolerance når man spiser for meget af en bestemt fødevare, hvilket kan
være grunden til at de to mest almindelige intolerancer er overfor hvede og
mælkeprodukter – dvs. fødevarer som de fleste af os har indtaget dagligt
siden barndommen. En af misforståelserne omkring fødevareintolerance er, at
hvis man finder ud af at man har intolerance over for en fødevare, kan man
aldrig mere spise det. Det passer ikke, men det skal udelukkes eller kun
spises sjældent i en periode.
Skadelige fedtstoffer
Transfedtsyrer dannes,
når man gør flydende olie fast, fx under fremstilling af margarine, og når
olier og margarine opvarmes til stegetemperatur. Når man steger i smør,
dannes der ikke transfedtsyrer, så mejerismør er egentlig det bedste og
sundeste til stegning evt. blandet med olivenolie.
Transfedtsyre findes også
i industrielt fremstille produkter som kage, kiks og wienerbrød, i
friturestegte varer som pommes frites og fransk kartofler. Vi skal passe på
at vi ikke får for mange omega-6-fedtsyre i forhold til omega-3-fedtsyre.
Transfedtsyre danner frie radikaler dvs. ustabile molekyler der angriber
sunde celler i kroppen og fremkalder skader.
Vi bør reducerer
margarineforbruget og erstatte det med fed fisk, rasp- og olivenolie, smør,
ost og kød fra drøvtyggere, da får vi et mere afbalanceret fedtindtag.
Margarine og planteolier fra bl.a. majs, solsikke og soja indeholder store
mængder omega-6. Stor overvægt af omega-6-fedtsyre i kosten kan fremme
betændelsestilstande i kroppen og dermed bidrage til astma og reumatisme.
Rødt
kød
Ivrige fortalere af
vegetarisme hævder at rødt kød er et giftstof fordi kroppen har vanskeligt
ved at fordøje det, således at der ophobes giftstoffer i tyktarmen. Man
mener at 2,2 – 4,5 kg af kropsvægten kan bestå af forrådnende kød i
tyktarmen. Dette er dog ikke videnskabeligt bevidst, så man må afgøre med
sig selv, om det er grund nok til at udelukke rødt kød fra kosten. Du må
selv mærke efter hvordan din krop har det med kød og tage hensyn til din
etiske holdning, men ser vi på mennesket genetisk (urmennesket) var de helt
sikkert ikke vegetarer.
Vore forfædre måtte finde maden i naturen. Arkæologiske udgravninger har
vist at kød udgjorde hoveddelen af kosten hos f.eks. Neandertalerne. Kød med
en del fedt giver meget energi, langt mere protein samt mange vitaminer og
mineraler som planter har lidt af. Det har derfor været lang mere effektivt
for urmennesket at nedlægge et lidt større dyr end at samle blade, rødder
eller bær. Læs om
Blodtypediæten, måske er det i virkeligheden grunden til at kød
er gift for nogle og godt for andre.
Fourenende stoffer
Vi udsættes alle i
stigende grad for forurenende stoffer, hvad enten det er i form af kemiske
forbindelser, hormoner eller tungmetaller som bly, kviksølv og aluminium. De
kan stamme fra luften omkring os og fra produkter vi benytter i hjemmet,
eller de kan have fundet vej til vores fødevarer gennem jord eller vand.
Forurenende stoffer kan være meget skadelige for kroppen. Helt grundlæggende
har forskere ved Childrens’s Health Study i USA påvist at luftvejsproblemer
som ondt i halsen og hoste hos børn øges i de perioder hvor luftforureningen
er værst. Forurenende stoffer er desuden en vigtig kilde de skadelige
forbindelser man kalder frie radikaler, dvs. ustabile molekyler der angriber
sunde celler i kroppen og fremkalder skader. Frie radikaler sættes i
forbindelse med en lang række problemer lige fra rynket hud til
hjertesygdomme.
Stress
De færreste betragter vel
stress som et giftstof da det ikke er noget man indtager, men stress er ikke
desto mindre giftigt for kroppen. Når vi bliver stressede danner kroppen en
række forskellige kemiske forbindelse, som sætter organismen i
alarmberedskab. Blodtrykket stiger og blodcirkulationen øges, det betyder at
de farlige giftstoffer kan cirkulere mere frit i kroppen. Stress øger
desuden indtagelsen af andre giftstoffer som f.eks. alkohol, nikotin eller
trøstespisning af sukker og junkfood. Afstresning er en vigtig del af
afgiftningsprocessen.
Sukker
De fleste forbinder
sukkers skadelige virkninger med dets indflydelse på taljen og tænderne – og
det er kun en lille del af sandheden. Da forskere ved University of Buffalo
i USA for nylig undersøgte hvilke fødevarer der fremkaldte den største
mængde frie radikaler i kroppen – lå sukker i top. Mindre end to timer efter
indtagelsen af 300 kalorier sukker (svarende til en sodavand og lidt
chokolade) var mængden af frie radikaler dvs. ustabile molekyler der
angriber sunde celler i kroppen og fremkalder skader steget med 140%. Sukker
øger desuden mængden af skadelige bakterier som candida i tarmfloraen,
hvilket kan give gæring og øge risikoen for at flere farlige giftstoffer
genoptages i kroppen. Af hensyn til sundheden bør man højest indtage 40 g
sukker om dagen.
