Rosmarin (Rosmarinus officinalis)

Rosmarin er et af de stærkeste aromatisk midler og bruges i mange medicinske sammenhænge. Rosmarin blev i de tidligste tider anset for at være en hellig plante, der kunne skabe ro blandt både levende og døde. Rosmarin blev brændt som røgelse ved begravelser, som tegn på respekt for den døde. I Asien blev den dyrket på gravene, så forfædrene kunne hjælpe og vejlede de levende. Planten havde ry for at bringe lykke, og for at beskytte mod onde onder og heksekunst. Under pesten blev den båret om halsen til beskyttelse mod sygdommen og til at genopbygge helbredet.

Duft: Stærk, frisk, kamferagtig, balsamisk og let træagtig

Fysisk:

Psykisk:

Bemærk:

koncentrations-
fremmende, mental træthed, dårligt blodomløb, trætte ben, ømme muskler, lavt blodtryk

Rosmarin er et af de stærkeste aromatiske midler og bruges viden om i medicinsk sammenhæng. I det gamle Ægypten brændte man kvistene som rituel røgelse i faraonernes gravkammer til minde om deres tidligere liv.

Planten blev af de gamle grækere og romere betragtet som et helligt symbol på loyalitet, død og erindring, såvel som indlæring. Ved bryllupper og andre vigtige begivenheder, hvor en hellig pagt blev indgået, bar man guirlander og hovedkranse af rosmarin som symbol på tillid og varighed. Denne tradition fortsatte gennem århundreder i Europa, hvor velstående familier gav gæsterne forgyldte rosmarinkviste som tegn på kærlighed og venskab.