Startside • Aromaterapi • Behandling af dyr • Blomstermedicin • Candida syndrom • Chakra & energisystemet • Detox • Engle & Alfer • Farvernes energi • Feng Shui • Mad er mirakel medicin • Krystaller • Praktisk magi • Psykiske redskaber • Shamanisme • Terapiformer • Urter & Naturmedicin • Vitaminer & Mineraler • Om Webwitch

Aromaterapi

Hvad er Aromaterapi
Aromaterapiens Historie
Forholdsregler før brug
Hvordan virker aromaterapi
Hvordan olierne bruges
Olier & 5-elementet
Opskrifter
Aromaterapi i hjemmet
Oliernes egenskaber

Basisolier
Creme, olie og salve
Dosering
Opskrifter til ansigtet
Opskrifter til badet
Opskrifter til hudproblemer
Opskrifter til massage

 

 

 


Læs om 72 forskellige æteriske oliers egenskaber

 








 


 

 

Opskrifter


Oliernes funktion, er at skabe øget psykisk velvære og hjælpe kroppen til selv at aktivere de kræfter, der skal til for at skabe en god balance mellem krop og psyke.

Olierne virker gennem synergieffekt, som betyder at to olier sig imellem kan udrette mere end summen af de enkelte olier alene. Du kan bliver inspireret af opskrifterne under Opskrifter Menuen, eller forslagene under de enkelte oliers uddybende beskrivelser.

Kvalitet
Vær opmærksom på hvilken kvalitet æterisk olier du bruger der er stor forskel i virkningen. Skal olierne bruges med henblik på forbedring af ens fysiske som psykiske helbred, er det nødvendigt at købe rene økologiske olier, og så får man altså ikke 3 for 20 kr (undskyld Netto).

Personligt vil jeg kun bruge æteriske olier der kommer fra det tyske firma Primavera, som er kendt for sin høje kvalitet, bæredygtigt landbrug med fair priser til bønderne og brug af økologiske essenser. De importeres af www.aroma-alfen.dk og sælges på www.naturnetdoktor.dk af Ulla Kvintel.  Alternativt kan man i helsekostbutikker købe fra Naturdrogeriet og fra Urtegården (også netbutik) det er også gode økologiske olier.

Alle æteriske olier fra de 3 nævnte producenter er 100% rene, de er ikke fortyndet med alkohol eller basisolie. Ingen kunstige olier, ingen ekstra tilsætning af syntetiske eller naturidentiske stoffer. Olier tilsat andre stoffer efter destillationen kaldes i andre lande standardiserede olier eller farmaceutiske olier. Lavendelolie kan f.eks. tilsættes linalylacetat. I Danmark skelnes desværre ikke mellem disse kvaliteter, hvilket kan gøre det svært at sammenligne kvalitet og pris.

Duftolier
Pas på med det der kaldes duftolier - det er ikke æteriske olier, men kunstigt fremstillede dufte som overhovedet ikke har anden virkning end at de dufter. Her vil jeg gerne fremhæve duftolierne fra Urtegården som indeholder ingen naturfremmede, syntetiske stoffer, ingen animalske duftstoffer, og heller ingen fortyndingsstoffer. De er blandet af forskellige naturlige eller naturidentiske stoffer: æteriske olier, enkeltbestanddele fra æteriske olier samt andre vegetabilske/naturidentiske duftstoffer.

En duftolie kan ikke erstatte en æterisk olie til terapeutisk brug, de er kun beregnet til at give duft, og kun til udvortes anvendelse.

Emulgator
De æteriske olier er ikke vandopløselige, så hvis du skal bruge en opskrift i forbindelse med vand, skal du bruge en emulgator som den æteriske olie blandes i før den kommer i forbindelse med vandet. Emulgator kan være en spiseskefuld honning, fløde, mælk, salt eller en neutral flydende sæbe.

Basisolier
Der findes mange vegetabilske olier at vælge i mellem - mandel, solsikke, abrikoskerne, jojoba, tidsel, oliven eller hvedekim. Ved valg af basisolie er det væsentligt at tage hensyn til den enkeltes hydtype.

 

Har du nogle spørgsmål til olierne og deres anvendelse, eller brug for vejledning med et bestemt problem, så kontakt Webwitch, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe.