Laurbær (pimenta racemosa) 

Laurbær var meget populær i romertiden, de anså planten for at være et symbol på visdom, fred og beskyttelse. Grækerne og romerne brugte laurbærkranse til kroning af generaler, kejsere og digtere som symbol på triumfer og bedrifter. I middelalderen blev lærde og belæste personer ligeledes kronet med laurbærkranse. Tidligere blev laurbærblade destillerede med rom. Laurbær rom var en populær hår tonic og blev brugt til at indgnide på kroppen mod forkølelse og muskel smerter.

Duft: sød, frisk og krydret 

Fysisk:

Psykisk:

 bakteriedræbende, gigt hæmmende, øger mental årvågenhed og selvværdsfølelse

I henhold til den gamle myte, var det Apollon der udstedte dekret om at laurbærkransen skulle være symbol på succes inden for kunst. Det gjorde han efter at Dafne, havde forvandlet sig til et laurbærtræ for at undslippe hans amourøse forfølgelse. I Apollons tempel i Delfi afbrændtes laurbær blandt de visionær urter, der var en del af det profetiske ritual. Man troede at laurbærbladet kunne tildele spådomsmagt, derfor placerede de gamle grækere blade under deres puder for at stimulere evnen til drømmesyn.